ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Kronisk lavvækst som forfatningsprincip

Ifølge Artikel 3 skal Unionen arbejde for en ”bæredygtig økonomisk udvikling i Europa, baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt”. Det er ikke banaliteter, selv om det serveres som det rene sukkerstof. Det er en politisk dagsorden, der i bund og grund handler om at beskytte bestemte gruppers økonomiske interesser. Og det er en sikkerhedsventil, som europæiske politikere kan bruge som undskyldning, når de skal forklare Europas status som kronisk lavvækstområde.

Tallene taler for sig selv. Fra 1984 til 2000 formåede Europa kun at skabe en gennemsnitlig årlig vækst på beskedne 1,7 pct., mens økonomien i USA i samme periode voksede med i gennemsnit 3,6 pct. om året. Og det endda med et gennemsnitligt ledighedsniveau, der var 50 pct. lavere end i EU. Det er med andre ord ikke betydningsløst, hvad de europæiske politikere blander sig i.

Det kan indvendes, at lavere vækst er prisen for det moderne europæiske velfærdssamfund. Men det er helt afgørende, at millioner af arbejdsløse europæere kender omkostningerne. For hvis de går rundt og tror, at den europæisk forfatning i sit nuværende tilsnit vil bidrage til at bringe dem i beskæftigelse eller gøre dem rigere, så bliver de taget godt og grundigt ved næsen.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfotos: EU, Virtualology.com