Keep your eyes wide open - af Mogens Lykketoft

Den ensidige læggen vægt på militær styrke er blevet forstærket under George W. Bush. For nylig øgede han militærbudgettet med 48 mia. dollars. USA bruger i øjeblikket over 1 mia. dollars om dagen på militæret.

Naturligvis er der situationer, hvor militær magtanvendelse kan være nødvendig – jf. f.eks. Kosovo og Afghanistan.

Men man kan ikke bombe sig selv til en løsning på ulandenes fattigdomsproblemer, de store miljøødelæggelser eller for at fremme respekten for menneskerettigheder og de demokratiske spilleregler. På disse områder vil der være tale om et langt sejt træk. Her skal politiske, diplomatiske, økonomiske og sociale virkemidler anvendes i sammenhæng med oplysnings- og uddannelsesmæssig indsats.

Et af de mindst sympatiske træk ved amerikanske udenrigspolitik er samarbejdet med diverse diktatorer, når det tjener USA’s – kortsigtede – strategiske og forsyningsmæssige interesser. USA betaler fortsat prisen for den blinde støtte, man i sin tid ydede til Shahens Iran. Blanco checken der blev udskrevet til general Zia ul-Haq i Pakistan i 1980’erne har været med til at gøde grunden for Al Qaeda. Andre smertefulde erfaringer er støtten til general Suharto i Indonesien, Mobutu Sese Seko i Zaire, Ferdinand Marcos i Filippinerne og støtten til morderiske militærjuntaer i Guatemala og Chile.

I dag ligger problemet i den amerikanske støtte til ikke-demokratiske allierede i Mellemøsten og Vestasien. Her er der tale om undertrykkende regimer, der fremmer ekstremisme eller om regeringer, der køber sig til fred hjemme ved at finansiere vold i udlandet. Og terrorisme vil på langt sigt kun tabe terræn, hvor demokratiet vinder frem.

Det er udtryk for en dobbeltstandard - og det er kortsigtet af USA at varetage militære eller diplomatiske interesser, ved på den måde at give køb på grundlæggende demokratiske principper.

NÆSTE SIDE

TILBAGE