FJERDE KVARTAL 2002: 28.oktober. [5:5] ®®®®®  <  >

Keep your eyes wide open: USA-Europa revisited - af Mogens Lykketoft, Politisk ordfører (S)

 

 

 

Foto: Socialdemokratiet

 

På den globale scene er det alene Europa, der for alvor kan give USA et progressivt med- og modspil. Uanset om man ser på befolkningens størrelse, på teknologisk niveau eller på økonomisk styrke, kan Europa på mange måder måle sig med USA. Spørgsmålet er først og fremmest, om vi politisk og sociokulturelt kan udvikle tilstrækkelig sammenhængskraft til at spille rollen som én aktør, når det gælder de store udfordringer i verden eller om nationalisme vil dominere, og at vi derfor vil fremstå som en løs samling lande med hver sin udenrigspolitik.

Den meget omtalte globalisering bør være et vigtigt incitament til at styrke det europæiske samarbejde. Det er kun på den måde, at vi kan sikre, at det ikke alene bliver markedet som dominerer, men at vi også kan sætte sociale, grønne og menneskelige standarder for det internationale samkvem.

Udvidelsen af EU med en række lande fra Øst- og Centraleuropa og Middelhavet kan gøre det vanskeligere at sikre fælles fodslag. Derfor bliver det i de kommende år ekstra vigtigt for at sætte kræfterne ind på, at formulere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Unionen.

Det vigtigste aktuelle bidrag vi fra dansk side kan yde til denne proces vil være at ophæve de danske EU- forbehold. Det vil kunne bane vejen for en helhjertet dansk deltagelse i og indflydelse på den store – og vigtige – opgave det bliver at formulere en europæisk politik i forhold til de globale opgaver.

TIL FORSIDEN

TILBAGE