Keep your eyes wide open - af Mogens Lykketoft

Men det er klart, at en almindelig sund kritisk sans kan fremstå som nærmest USA-fjendtlig, hvis den måles på baggrund af den USA-benovelse, nogle af de nuværende danske ministre lægger for dagen.

Jeg har ofte funderet over, hvorfra denne ydmyghed over for supermagten stammer. I nogle tilfælde er der tale om en imponerethed over supermagtens styrke, ikke mindst på det militære område, hvor der er tale om den stærkeste koncentration af magt siden Romerriget.

Nogle danske politikere føler sig i virkeligheden mest hjemme i Washington DC – ”inside the beltway” – og allerhelst på Capitol Hill. Deres bevidstløse trasken i fodsporene på USA kan minde om en veludviklet faderbinding. Der kan også være tale om en traditionel småstatsadfærd, der går ud på, at dække sig ind bag den i øjeblikket stærkeste magt.

I forhold til den nuværende amerikanske administrations udenrigspolitik, ser jeg flere problemer:

USA må markere større åbenhed og større moderation, hvis de ønsker at varetage funktionen som ”the one and only superpower” på en bæredygtig måde. USA’s udenrigspolitik er i høj grad præget af en tilgang til verdens problemer, som ofte er sort/hvid, f.eks. er det udtrykt i vendingen:

Den, der ikke er med os, er imod os. Undertiden kan denne indstilling give sig højst besynderlige udslag som f.eks. modstanden mod, at lade amerikanske soldater stille for Haag-domstolen, i tilfælde af mistanke om krigsforbrydelser.

Det andet problem er en underbetoning af, hvad Joseph S. Nye i sin nye bog ”The Paradox of American Power” har kaldt ”blød magt”. I modsætning til den militære og den økonomiske magt, er der her tale om at spille en rolle ved eksemplets magt. Nye fremhæver de skandinaviske lande på grund af vore bidrag til international fredsskabelse og ulandsbistand. Præsident John F. Kennedy havde et klart blik for denne ressource, da han i sin tid udtalte, at ”USA skal respekteres ikke alene for militære styrke, men også for sin civilisation og kultur”.

NÆSTE SIDE

TILBAGE