|
||
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|
3:3 Artiklen kan herdownloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning: |
3. Foragten for menneskerettighederne
Samtidig viser de skarpe udtalelser fra præsident Bush at vi er helt inde ved kernen af menneskerettighederne. Ved universaliteten, som betyder, at menneskerettighederne overgår de individuelle staters suverænitet – også USA’s. Og som betyder, at rettighederne også gælder for dem vi ikke kan lide, de ringeste og ondeste mennesker. De skyldige skal idømmes deres måske lange straffe efter retfærdige retssager. Hertil kommer de uskyldige, som nu på tredje år sidder i Guantanamo, uden at USA’s regering gør anstalter til at ville sortere dem fra.
USA har i Guantánamo forsøgt at skabe et juridisk tomrum,
dels ved at pege på, at fangerne ikke er på amerikansk territorium, dels ved
at påstå, at de repræsenterer en slags kombattanter, der ikke er taget højde
for i Geneve-konventionen. Intet af dette holder i forhold til de gældende
internationale regler. Ikke desto mindre har USA med det udgangspunkt skabt et
parallelt retssystem med domstole i form af militærkommissioner.
Disse domstoles oprettelse har ført til
international fordømmelse. Kritikken
bunder i deres manglende uafhængighed, sammenholdt med de
indskrænkede rettigheder til et effektivt forsvar, deres mulighed for at
afsige dødsdomme og de manglende appelmuligheder til en anden retsinstans.
Den britiske højesteretsdommer Lord Johan Steyn har således slået
fast, at enhver retssag ved disse "kænguru-domstole" vil være "en plet på
amerikansk retfærdighed".
Kritikken internt i USA bl.a. fra de civile domstole er
taget til. Bedre sent end aldrig har
amerikanske domstole sat spørgsmålstegn ved, om det, at fangerne befinder sig
på basen på Cuba, betyder, at de befinder sig udenfor amerikansk retsområde. På
det seneste er kritikken også kommet fra amerikanske officerer, som skal
forsvare fangerne. En kritik Amnesty hilser velkommen.
Det vil være befriende, hvis den danske regering ligeledes kommer ud af busken og åbent kritiserer den amerikanske regerings politik på dette område. Alt tyder jo på, at det stille diplomati, som den danske regering har bekendt sig til, ikke fører resultater med sig. Den danske taktik har haft til opgave at sikre ordnede retsregler for den danske fange på Guantanamo. Men det er ikke nok. Danmark har ligesom USA forpligtet sig til at sikre de internationale konventioner overholdt. Hvis vi undlader at protestere, er det et signal til omverdenen om, at det i visse tilfælde er okay at omgå disse konventioner. De signaler er jo allerede opfattet af de despoter, som Robert Mugabe i Zimbabwe, der tidligere stod alene med deres foragt for menneskerettighederne, men nu kan øge deres undertrykkelse under terrorbekæmpelsens beskyttende skjold.
UDGIVET 30.01.04 kl.8.14 CET