ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

30. jan | Krigen mod terror har gennem mere end to år haft højeste prioritet på den internationale dagsorden. Den fungerer som løftestang for grove tilsidesættelser af menneskerettighederne. Derfor er verden i dag ikke blevet sikrere at leve i. Tværtimod.

 

Af Lars Normann Jørgensen

Generalsekretær i Amnesty International

1. Terrorkrigen og folkeretten
2. Guantánamo og Genevekonventionen
3. Foragten for menneskerettighederne

 

1. Terrorkrigen og folkeretten

Mange despoter verden over har gennem årene anvendt dogmet, at hensynet til den nationale sikkerhed nødvendiggør tilsidesættelse af menneskerettighederne. Efter 11. september 2001 er dette dogme blevet almindeligt i international politik. Ydermere hører vi det ikke kun fra despoter, men også fra de veletablerede demokratier. Vi hører det fra de lande, som gennem mere end 50 år har stået som vogtere af menneskerettighederne. Derfor er menneskerettighederne i dag under et hidtil uset pres.

Efter det forfærdelige terrorangreb den 11. september 2001 var det demokratiske lande som USA, Canada og EU-landene, der gik i spidsen med en antiterrorlovgivning, som i sikkerhedens navn begrænsede velerhvervede civile rettigheder.

Dynamoen i denne proces er USA’s regering. Terrorangrebet den 11. september 2001 udløste krigen mod terror med dertil hørende anslag mod menneskerettighederne. Men USA’s modstand mod en international retsorden og en velfungerende folkeret var kommet klart til udtryk længe inden med de ihærdige forsøg på at underminere den nyetablerede internationale straffedomstol (ICC) og den demonstrerede uvilje mod at deltage i internationale miljøaftaler (som da Præsident Bush kort efter sin tiltræden opsagde Kyoto).

Fangelejren på Guantanamobasen på Cuba er om noget blevet symbolet på den amerikanske regerings magtfuldkommenhed og manglende respekt for gældende international lov.

Fra begyndelsen blev der fra de amerikanske myndigheders side set stort på den internationale lovgivning. De første fanger ankom til Guantanamo den 11. januar 2002 fra Afghanistan. Transporteret den halve jordklode rundt i fly. Holdt i fuldstændig uvidenhed om deres skæbne. Billederne, der i dagene og ugerne efter gik verden rundt, viste fangerne i orange dragter med fodlænker og håndjern samt maske for øjne, næse og mund. Et første bekymrende billede på USA’s tendens til at tiltage sig en række magtbeføjelser i forbindelse med landets "krig mod terror" - og dokumentation af handlinger, der er i strid med folkeretten.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ENDURING FREEDOM: En ”medium security facility” som ifølge de amerikanske myndigheder ’tillader større bevægelsesfrihed og fælles afslapning [group recreation]”. Foto: U.S. Dept. Of efense (Chief Petty Officer John F. Williams, U.S. Navy).

 

Illustration:
U.S. Dept. of Defense