|
|
Lars
Normann Jørgensen
(f. 1952). Uddannet cand.scient. Generalsekretær i dansk
afdeling af Amnesty International siden 1992. Aktiv i internationalt
u-lands-, miljø - og menneske-rettigheds-arbejde gennem snart 30 år,
bl.a. som ulandskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (1985-1990) og
generalsekretær i Brundtland-kampagnen "Vor Fælles Fremtid"(1990-1992).
Har i tilknytning til arbejdet haft omfattende rejseaktivitet i bl.a.
Afrika og Asien.
Links:
|
|
| |
|
|
16. juni | ”Vi aner
konturerne af et svigt. Det handler om, at ”krigen mod terror” - med
regeringernes accept og stærkt inspireret af USA - er ført med en bevidst
tilsidesættelse af retssikkerheden. I udgangspunktet en tilsidesættelse, der
rammer alle, som på den ene eller anden måde kan mistænkes for at have noget
med terrorisme at gøre. For terrormistænkte kom til at gælde, at man er
skyldig til det modsatte er bevist.” I RÆSON vurderer Amnesty Internationals
danske generalsekretær, Lars Normann Jørgensen ”det alvorlige skred i
menneskerettighedsbeskyttelsen, der er sket siden 11. september 2001 - og
som den danske regering har en aktiv del i.”
Af Lars Normann Jørgensen, generalsekretær for Amnesty
Internationals danske afdeling
1. Vi aner konturerne af
et svigt
2. Den korte vej til
ydmygelserne og torturen
3. Foghs fem punkter må
relanceres
1. Vi aner konturerne af
et svigt
Efter en lang og ubehagelig
periode, hvor den ene deprimerende hændelse er fulgt efter den anden, kan
der være behov for at sætte tingene i perspektiv. Det har vi alle svært ved.
Nogle af os, fordi der bliver ved med at dukke sager op, som skal endevendes
ud i pinefulde detaljer. Andre fordi de ønsker sagerne lagt på hylden
enkeltvis - uden at tingene sættes i sammenhæng. Det vil simpelthen være for
belastende.
Hvad drejer det sig om? Det
drejer sig om det alvorlige skred i menneskerettighedsbeskyttelsen, der er
sket siden 11. september 2001, og som den danske regering har en aktiv del
i. Fra Guantanamo til Irak, fra Slimane Hadj Abderrahmanes arrestation i
Pakistan og til retssagen mod og dødsdommen over Omar Maarouf i Marokko, til
de torturanklager, en dansk tolk i Irak i sidste uge rettede mod USA. En
mellemregning på disse sager afslører en foruroligende lang liste over fejl
og fejlvurderinger. Over forsømmelser og eftergivenhed. Og over manglende
reaktioner på overgreb på danske statsborgere – og dermed også: på alle de
andre fanger i Guantanamo, Afghanistan og Irak.
Når man sidder midt i det,
kan det være svært at sætte tingene i det korrekte historiske perspektiv.
Men vi aner konturerne af et svigt. Det handler om, at ”krigen mod terror” -
med regeringernes accept og stærkt inspireret af USA - er ført med en
bevidst tilsidesættelse af retssikkerheden. I udgangspunktet en
tilsidesættelse, der rammer alle, som på den ene eller anden måde kan
mistænkes for at have noget med terrorisme at gøre. For terrormistænkte kom
til at gælde, at man er skyldig til det modsatte er bevist. Regeringerne i
USA og Europa kunne slippe af sted med dette skred, fordi det spillede på
frygt i befolkningerne og i øvrigt lå inden for rammerne af den
fremmedangst, der er i stærk vækst i vores samfund.
Det er sket uden analyse af,
om der reelt var andre veje, og uden analyse af, hvad det ville få af
konsekvenser for overholdelse af menneskerettighederne i det hele taget. Det
har alle set nu med billederne fra fængslerne i Irak. De mange overgreb lå
for så vidt dokumenteret længe inden, men uden den gennemslagskraft
TV-billederne fik.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE SIDE
TILBAGE
|
|
