ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Den eksotiske humanist

Der er selvfølgelig andre end humanister, der har kulturforståelse, og som kan kommunikere og hjemtage viden, men der er ingen tvivl om, at det er stærke humanistiske kompetencer. Kan det så ikke undre, at der ikke er mange flere humanister i erhvervslivet? Både ja og nej. Den nævnte rapport bekræfter, at der er en række barrierer, der kan være med til at forklare, at udviklingen ikke går stærkere, end tilfældet er. Humanisterne bliver i høj grad præget gennem deres uddannelse til at forvente, at de skal ansættes i traditionelle humanistjob og løse traditionelle humanistproblemer. Det betyder, at det kræver en betydelig omstilling for en antropolog at se sig selv fungere som markedsanalytiker for en møbelvirksomhed, der vil sælge dansk møbeldesign til Kina. Tilsvarende er det for de mange danske virksomheder, der ikke har ansat deres første akademiker, en omstilling at få sådan en størrelse ind i virksomheden. En omstilling, der både berører ledelse og kollegerne – og som ikke bliver mindre af, at den nye kollega er noget så eksotisk som humanist.

Det er barrierer, der både kan og skal adresseres. Der skal gøres en indsats på uddannelses-institutionerne, en indsats af de humanistiske kandidater selv og en indsats i virksomhederne. Uddannelsesinstitutionerne bør forberede deres kandidater bedre på at anvende deres kompetencer i mange andre faglige sammenhænge end dem, der er fagets traditionelle problemstillinger. De bør forberede kandidaterne på at samarbejde med kolleger, der har anden faglig baggrund end deres egen, og på at kunne udtrykke sig forståeligt for ikke-fagfolk. Sidst men ikke mindst bør de understøtte kontakt til og viden om arbejdslivet uden for universitetet.

De humanistiske kandidater bør selv være aktivt opsøgende og finde nye anvendelsesområder for deres kompetencer. Engageret opsøgende - men samtidigt ydmyge over for den udfordring, det er at give andre en oplevelse af, at man er en god kollega og konstruktiv arbejdskraft, selvom man har en lang akademisk uddannelse med et underligt navn og en kritisk tradition. De kandidater, for hvem det lykkes at få foden indenfor, bør overveje at trække flere med. De vil jo ofte være den i virksomheden, som netop kan se, både hvad humanister kan bruges til, og hvad humanisten skal gøre for at blive anvendelig.

Mange flere virksomheder bør udfordre sig selv ved at ansætte en humanist. Det kræver mod – og det forudsætter at der er en ledelsesmæssig opmærksomhed på de problemer, det kan skabe at få ny faglighed og kultur ind i virksomheden. Men det indeholder samtidigt et innovationspotentiale, der mange steder vil kunne komme et stort udbytte af.

    NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

       

 

 

Foto: Det Kgl. Bibliotek

 

 

Illustration:
Det Kgl. Bibliotek