ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17. mar | Af Lars Goldschmidt, handelschef (Dansk Handel og Service) og dekan Flemming G. Andersen (Syddansk Universitet)

1. Kulturforståelse, kommunikation og kildekritik

2. Den eksotiske humanist

3. Begrænsningens begrænsning

 

1. Kulturforståelse, kommunikation og kildekritik

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Syddansk Universitet og Århus Universitet står bag en nyligt offentliggjort rapport om humanistiske kandidaters beskæftigelse i det private erhvervsliv.

Den viser, at 54% af de humanistiske kandidater finder ansættelse i det private erhvervsliv, at antallet af humanister i erhvervslivet er øget fra 3600 i 1992 til  7900 i 2001, samt at 68% af virksomhederne er meget positive i deres syn på de humanistiske kompetencers anvendelighed i de pågældende job. Det er opmuntrende - for nogle måske overraskende – tal, der giver anledning til at overveje, om det er en tendens, der vil fortsætte, og spørge hvad der bør gøres for at facilitere denne udvikling.

Rapporten underbygger, at der er et stort og stadigt voksende potentiale for anvendelse af humanistiske kompetencer i erhvervslivet – men viser også at der er en række barrierer, som gør det vanskeligt at udnytte potentialet. Barrierer, der findes i uddannelsesinstitutionerne, hos kandidaterne selv og i virksomhederne. Barrierer, der kan og bør reduceres.

At potentialet er stort - og bliver større - er en følge af, at humanisternes grundkompetencer er nogle af de kernekompetencer, der er nødvendige for konkurrencedygtighed i vidensamfundet. Det er eksempelvis kompetencer som kulturforståelse, kommunikation og kildekritik.

Kulturforståelse drejer sig blandt andet om at forstå, hvorfor mennesker, medarbejdere og kunder gør, som de gør – på baggrund af værdier og traditioner i de samfund, de er vokset op i. Det er en afgørende indsigt at have, hvis man vil handle med eller producere i alle dele af den globale landsby – men lige så vigtig er den, når man i Danmark skal skabe synergi og kreativitet på arbejdspladserne i samspillet mellem medarbejdere med multikulturel etnisk og uddannelsesmæssig baggrund.

Kommunikation  - evnen til at få sit budskab igennem til medarbejdere, kunder, leverandører og myndigheder - er liv og død for moderne virksomheder. Kommunikation, der skal kunne gennembryde sproglige, kulturelle, tekniske og videnmæssige barrierer.  Kommunikation mellem medarbejderne i arbejdssituationen på måder, der frisætter og opfanger det kreative potentiale, som er en afgørende forudsætning for virksomhedernes overlevelse.

Kildekritik – forstået både som evnen til at finde viden og til at vurdere kvaliteten af den enkelte kilde - er blevet en stadig vigtigere kompetence på baggrund af den eksplosivt voksende mængde af information, der i dag er tilgængelig for enhver med netadgang. Alle virksomheder har i princippet adgang til næsten ufattelige mængder viden, der kunne være relevant for deres aktiviteter. De udnytter kun en begrænset del af denne viden, fordi omkostningerne ved at finde frem til alt, hvad der kunne være relevant, er enorme. Den virksomhed, der er bedst til at hjemtage relevant viden (og til at skabe de alliancer, der understøtter videnhjemtagning) er meget stærkt stillet i konkurrencen.

Der er brug for disse kompetencer i alle del af den kæde af værdiskabende aktiviteter, der udgør de moderne forretningsprocesser. Aktiviteter, der blandt flere omfatter: design af nye produkter og services, opbygning af internationalt forsyningsnet af viden og varer, fremstilling af varen eller tjenesteydelsen samt markedsføring og salg. Og der er brug for at disse kompetencer findes på så højt et niveau, at der er tankemæssigt overskud til at være innovativ. Det er her, at humanisterne - på baggrund af en uddannelse, der træner i refleksion og skabelsen af ny viden gennem forskning - mange steder kan give ny luft i procesudviklingen.

    NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

THE CREATIVE CLASS: Blaamalerindernes stue på Den Kongelige Porcelænsfabrik (Købmagergade, København, 1900).

Foto: Det Kgl. Bibliotek

 

 

Illustration:
Det Kgl. Bibliotek