ark og ulands

 

 

 

 

Tysklands normalisering

Men vi har jo på den ene side Tyskland i en økonomisk krise som er seriøs, som har varet længe og som det er svært at se hvordan de skal komme ud af. Schröder har forsøgt og vil forsøge igen - med reformer af arbejdsmarkedet osv. Og på den anden side: EU med alle de her nye medlemslande, der har brug for støtteordninger: og hvis der er NOGEN, der ved hvad det indebærer så er det Tyskland - for de har erfaringerne fra genforeningen. De to forhold sætter Tyskland på en hård prøve: deres egen økonomiske situation er dårligere, og behovet for at de skal hjælpe de andre er i virkeligheden tydeligere end nogensinde før. Sådan at Joschka Fischers tålmodige linie - 'vi må hellere gøre som de andre siger, så de vil lege med os' - vil tabe på den tyske indenrigspolitiske scene i den kommende tid?

LF: Det kunne man godt, jeg vil sige: frygte --- nogle vil måske bruge et andet udtryk. Du ser instinkterne i tysk politik ændre sig - dét er rigtigt. Du ser også at Tyskland bliver mere normalt: landet gør i højere grad det, at man forsvarer de nationale interesser, man slår i bordet, man gider ikke mere være malkeko og betale så mange penge til EU's budget. Du ser i højere grad tyskerne melde ud omkring de her ting. Men det ændrer nu stadigvæk ikke noget ved, at du har også nogle gennemgående holdninger om, at det skal også været et demokratisk EU. Og dér skal vi over i en helt anden diskussion, hvor man simpelthen i Tyskland har en anden demokratiopfattelse, når det gælder det europæiske samarbejde, end man har i Storbritannien og for den sags skyld også i Frankrig - og du kan også tage Danmark med.

    En ting er, og det kan du have ret i, at Fischer kan tabe hvis han bruger magt-argumentet. Man kan sige, det er også et generationsspørgsmål: synes generationen, der kommer efter, at 'det er så fedt at Tyskland ikke skal forsvare de nationale interesser? Måske skulle man slå i bordet'. Men hvor du, i hvert fald ikke lige her og nu, IKKE ser nogen ændringer, det er i hele forståelsen af at det altså ikke nytter noget at løse problemer bag lukkede døre; at have en gammeldags institution - for det er vitterligt et meget umoderne Europæisk Råd på de bonede gulve - til at lovgive om ting, der påvirker dig og mig som borgere. Dét er simpelthen imod den tyske demokratiopfattelse gående på at man godt kan forestille sig at man har et overnationalt demokrati; et stærkt Europaparlament - og man opfatter det som værende en demokratisering af EU.

    Hvorimod at det gør man jo som oftest ikke i Frankrig. Når man taler med franskmænd, jamen, det eneste de interesserer sig for med hensyn til Europaparlamentet det er, meget spydigt formuleret: at det skal ligge i Strasbourg. Ellers skal det helst ikke spille nogen rolle. Briterne har en opfattelse af at demokrati --- jamen, det er knyttet til et folk, og hvor er det lige folket er henne her? Et demokrati kræver et folk - folkestyre - og der hvor man skal styrke demokratiet, det er så nationalt. Dvs. det vil være fint, ud fra deres tankegang, at det europæiske råd får mere magt, fordi Tony Blair - 'jamen han er jo demokratisk valgt'. Eller alternativt: at de nationale parlamenter får mere magt - man skal ikke give mere magt til Europaparlamentet. Så der har vi altså også nogle demokratisyn, der virkelig strider mod hinanden, som vi skal have med i denne her analyse.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto: EU

Portrætfoto: Dansk Industri