|
||||
|
|
|
|||
|
|
2. Frankrig i den uhellige alliance
Man kan næsten få det indtryk af nogle af udlægninger, at selvom det ikke har været et 'komplot' - omend også det ord har været brugt - at franskmændene så har handlet med vilje her. At hvis ikke de kunne få det, som de ville, foretrak de at lade korthuset styrte sammen.
LF: Jeg ved nu ikke hvor kyniske de har været. Jeg tror nok at de i stedet for et dårligt kompromis har sagt: "Lad os så spille hellige her. Lad os score de billige point - og sige: 'Jamen, det er konventets udspil vi holder fast i' - velvidende at det måske ikke går igennem”. Og så kunne man så stå og være mere katolsk end paven selv - selvom man egentlig også var blandt dem, der fik det til at falde. Dét kan man ihvertfald ikke afvise. Jeg tror nu ikke så meget på den der med at de satser på at sige: 'Nu ramler det hele' - så de kan få deres Kerne-Europa. Det tror jeg ikke på. Det kan godt være det kan være i fransk interesse på kort sigt, men på langt sigt er det jo lidt svært at se hvor det lige er, det Kerne-Europa skal gå i udbrud?
Så sagen har været: situationen var alligevel problematisk - franskmændene kunne hverken kan få et optimalt eller acceptabelt resultat - og under de omstændigheder valgte de at gå hårdere til den?
LF: Ja, det kan du sige. Eller man kan sige: for Frankrig var det ikke bydende nødvendigt at den forfatningstraktat blev vedtaget i december 2003. Du var inde at sige indledningsvist, hvilket er rigtigt, at man ligesom havde mobiliseret: 'Nu skulle det være i december 2003 at man blev enige' - men i princippet var der tale om en kunstigt skabt dato. Det var ikke sådan at hvis ikke man blev enige på den dato, SÅ kunne vi ikke udvide mod øst eller ikke lancere ØMUen --- eller hvad det nu kunne være.
Og i virkeligheden ligger Forfatningens startdato jo langt ude i fremtiden.
LF: Det gør den jo: I forvejen var man præcis blevet enige om, at alt det her med stemmevægtene først skulle træde i kraft i 2009 når den nye kommission træder til - den, der skal efterfølge den næste, der udpeges i 2004. Så derfor tror jeg der opstod en holdning omkring bordet - og en slags uhellig alliance: mellem dem, der vitterligt mente at det var vigtigt med denne her forfatningstraktat og dem, der sådan syntes det ikke var så vigtigt, når det kom til stykket. For dem, der mente det virkelig var vigtigt, de gik ind for at det skulle være den rigtige forfatning når man nu skulle vedtage den. Og dem, der egentlig ikke var så interesserede - de kunne så sige: ”Hastværk er lastværk! Nu skal vi ikke pace det her...” Så det var en underlig kombination.
Dertil kan man også sige, at selvfølgelig er det vigtigt for nogle lande - og det tror jeg egentlig det var Tyskland, trods alt! - at få denne her forfatningstraktat på plads, også på grund af parlamentsvalget. Der sidder nogle nok tilbage med en fornemmelse af, at man nu 'skal ud at diskutere EU og stemme til Europa-Parlamentet uden at vide hvad det er for et EU, vi rent faktisk stemmer til'. Dét var jo argumentet - men dét er ikke noget, der spiller den store rolle i fransk Europapolitik - der har man aldrig nogensinde lagt vægt på Europaparlamentet. For at sige det ligeud: det eneste, man lægger vægt på hvad angår Europaparlamentet, det er at det ligger i Strasbourg (i hvert fald: noget at det!) Alt andet er fuldstændigt underordnet. Så for Frankrig var det ikke så afgørende at det var lige her og nu. Og kunne man så ikke få det som man ville have det, jamen - så kunne man spille hellig og sige: Så må vi tage det om et stykke tid.
 |
Illustrationsfoto:
EU