FØRSTE KVARTAL 2003: 5.februar

10:14 <  >

Det komplekse USA

ark og ulands

 

 

 

2. Meget had - og meget kærlighed

CBK: Når vi ser fx Lykketofts artikel [her] - søsterartiklen til din - og  når vi nu ser den udmelding der kommer fra David Trads, Hans Hækkerup som pludselig går ind og siger, "nu skal vi stille os positive overfor missilskjoldet, vi skal ikke vakle". Hvad er den læsning så udtryk for? Er det udtryk for at man VED at det er USA, der kommer til at bestemme i sidste ende alligevel og så skal man sørge for at skabe en eller anden europæisk udgangsposition eller forhandlingsposition, eller ER det udtryk for det, som du efterlyser - altså en mere nuanceret holdning som måske nu, 10 år efter murens fald, er ved at dukke op. At man i stedet for at gå ind og sige, "Vi tog fejl på venstrefløjen under den Kolde Krig", så siger man så i stedet for, "Jamen, vi HAR et mere nuanceret forhold til USA, vi kan FAKTISK godt lide dem" etc.

KURRILD: Jeg tror det vil være meget svært at finde een dækkende forklaring der kan sammenfatte alle de forskellige ting - både Hækkerup og Trads og Lykketoft. Jeg vil næsten hellere sammenligne med dét, som Economist skrev for et par uger siden (hvor de havde tema om anti-amerikanismen), hvor de fokuserede på, at der er det paradoksale, at USA er generelt relativt upopulær selv blandt mange af de vestlige landes befolkninger (med udgangspunkt i en stor opinionsundersøgelse af borgere i 42 lande). Men samtidig er der det paradoks, at der er ret store FLERTAL i de pågældende lande, som er begejstrede for USA. Dermed reflekterer de opinionsdata på meget god vis, hvor stort et råderum der er, fordi faktum er at i Vesten er der en større utilfredshed med USA end med noget andet land overhovedet. Men samtidig så er der en generelt stor opbakning bag USA. Og det er jo sådan et lidt paradoksalt resultat.

Den måde Economist forklarer det på, det er ved at sammenligne USA med mange af de andre nationer, der i historiens løb har været dominerende Og i det øjeblik at een nation er så dominerende, som USA er idag, så bliver den meget let et fyrtårn - og også en skydeskive.

CBK: Og der bliver mange anledninger til at forholde sig til USA, ikke? Flere anledninger til at forholde sig til USA end til Belgien?

KURRILD: Langt de fleste spørgsmål, som går ud over vores egen andegård på en eller anden måde KAN sættes i relation til det. Uanset om det er handelspolitik eller sikkerhedspolitik eller noget helt tredje.

                                       NÆSTE SIDE

TILBAGE

TIL FORSIDEN

 

 

 

 

foto: SDU