|
|
| reaktioner: |
Nu vil jeg helst ikke gøre mig til dommer i et spørgsmål, som er så usigelig komplekst som spørgsmålet om skyld i forbindelse med den 11 september 2001. I bund og grund er jeg nok enig i, at en sådan terrorhandling umuligt kan forsvares, når den ses med objektive humanistiske briller, men alligevel er det måske relevant at stille spørgsmålstegn ved, om den enkelte individualiserede amerikaner nu også er det rene guds barn, som man får et indtryk af efter at have læst "Europa misunder USA".
Af artiklen fremgår det, at kun nazister, kommunister og fundamentalister med deres kollektivistiske menneskesyn kan forsvare at straffe individer på baggrund af deres nationale tilhørsforhold. Men er det ikke netop et sådan kollektivistisk menneskesyn, der ligger til grund for amerikansk - og for den sags skyld de fleste andre nationers - handlinger på den internationale scene? Da amerikanske bombefly som en del af den allierede styrke "terrorbombede" tyske civile og civile institutioner under den anden verdenskrig var det da ikke netop en kollektivistisk tankegang, som viste sig? Havde den enkelte tysker nødvendigvis gjort sig fortjent til smerte og død alene på grund af sin illegitime leders handlinger? Det samme spørgsmål kan stilles i forbindelse med en lang række af andre konflikter, hvor civile har mistet livet eller glæden i livet som en følge af et storpolitisk spil. Historien taler sit tydelige sprog fra den første atombombe ramte Japan, til de hundredetusinder af Afghanere som har mistet livet, eller er blevet drevet på flugt, som følge af amerikansk hævnlyst og taktiske spil.
I forbindelse med USA's seneste konflikter kan det uden tvivl påpeges, at "målet" aldrig har været specifikt at dræbe civile men derimod at opnå et større mål som har været de civile tab "værd". En sådan vurdering må få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver humanist. Det samme kan siges om terrorhandlinger, som den vi så den 11 september sidste år. Det var en handling med det formål at opnå et politisk mål eller kommunikere et politisk budskab, som byggede på en vurdering af at et par tusinde civile amerikanske liv var en acceptabel pris at betale - præcis som et par tusinde liv var en acceptabel pris at betale i jagten på Osama Bin Laden. Det er værd at bemærke, at både Bin Ladens og George Bushs terrorhandling i dette tilfælde var lige nyttesløse med hensyn til at opnå deres mål. Jeg kan acceptere, at Osama Bin Laden skal stilles for en international domstol, men først i det øjeblik USA's mange forbrydere mod menneskeheden er parate til at møde den samme skæbne. Et godt sted at begynde ville da være at den "uskyldige" amerikanske befolkning, som åbenbart ikke er ansvarlig for sine demokratisk valgte ledere, afsatte den nuværende præsident og satte en, der respekterer et grundlæggende humanistisk livssyn, i stedet.
Det kan ligeledes problematiseres, om USA virkelig er nået ud over det barbari, som tillod det at dræbe hundredetusinder af civile i et storpolitisk spil for bare lidt over et halvt århundrede siden. Vil USA ikke længere være villig til at rette sine våben specifikt mod civile? Det har jeg endnu ikke set noget overbevisende bevis for, idet den moderne "civiliserede" krigsførelse nok i højere grad er et resultat af USA's enorme militære overlegenhed i forhold til sine modstandere. Der er ingen grund til at tro, at USA ville stå tilbage for at bruge masseødelæggelsesvåben og tæppebombninger af civile, hvis det endnu engang følte sig truet. Vi skal ikke langt tilbage i tiden for at finde et enormt destruktivt potentiale rettet mod den sovjetiske civilbefolkning, og USA har da også i den seneste tid gjort det klart, at det er villigt til at bruge atomvåben, hvis det skulle være nødvendigt for at bevare amerikansk overherredømme. I min optik er satellitstyrede bomber, specialstyrker og "civiliseret" krigsførelse et resultat af en enorm militær overlegenhed snarere end et livssyn, der siger at Afghanske liv er lige så værdifulde som amerikanske.
mvh, Kaare Østergaard
