FØRSTE KVARTAL 2003: 5.februar

6:14 <  >

Det komplekse USA

ark og ulands

 

 

 

reaktioner:

Kære Peter Kurrild-Klitgaard,

I hvor høj grad kan forskelle i den amerikanske og europæiske opfattelse af udenrigspolitik tilskrives forskellige visioner for det/den fremtidige verdenssamfund/stat.

Jeg sigter især på de forskellige diskurser omkring FN.  I USA er mange imod enhver form for centralistisk magt (inkl. den i Washington) og ser i bedste fald FN som et koordinationsforum for kollektiv interstatslig handling.  I Europa lader mange til at se FN som en institution med selvstændig legitimitet(nogle ser det tilsyneladende også som højeste autoritet), og som en præambel til den "Forenede Verden". Hvis denne optik holder, vil USA og Europa, alt andet lige, ikke komme på en stadig mere direkte kollisionskurs?

Vil et amerikansk administreret Irak ikke risikere at blive kimen til en ikke-intenderet amerikansk imperialisme?  Da det realpolitisk ville være tåbeligt, ikke at drage fordele af Iraks oliereserver og opnå den dobbeltbonus der ligger i at få dækket sine energibehov, samt gøre sig mindre afhængig af andre oliestater?

I tilfælde af et nyt eller nye terrorangreb på amerikansk jord:  Hvilken type reaktion forventer du?  En der er udadvendt, som vi har set det, eller en indadvendt, hvor USA f. eks. lukker sine grænser, holder nogle få store industrihavne åbne og ellers i resignation begynder at dekoble sig fra den globaliserede verden?

Mange tak for din artikel,

Mvh.
Dan V. Herron

                                       NÆSTE SIDE

TILBAGE

TIL FORSIDEN