Profil Sagt om Ræson Bidragydere Udgivere Annoncer Kontakt English Francais Deutsch
.

Bo Lidegaard: "Det giver god mening at styrke kvaliteten af den politiske debat i Danmark, ikke mindst når det gælder spørgsmål om vort forhold til verden omkring os. Begivenhederne efter den 11.september har anskueliggjort det, men vi vidste det godt i forvejen: Det giver ikke længere mening at drøfte samfundsudviklingen i Danmark ude at inddrage den verden, vi er en del af og som i voksende omfang er en del af os. Overvejelsen er ikke en luksus, men en nødvendighed - som ikke bliver mindre påtrængende af, at den har vanskelige kår i et lille sprogområde. Der er derfor al mulig grund til at byde Ræson velkommen." Bo Lidegaard er dr.phil., ansat i Udenrigsministeriet og forfatter til bl.a. "I Kongens Navn" og "Jens Otto Krag"

Ambassadør Eigil Jørgensen: "Henrik Ø. Breitenbauch og Clement Behrendt Kjersgaard har taget et prisværdigt initiativ med udgivelsen af Ræson. Terrorangrebet på World Trade Centre og Pentagon har fundamentalt ændret forudsætningerne for de vestlige landes - herunder Danmarks - udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er et påtrængende behov for en debat med nye perspektiver og artikelforfatterne til det nye politiske magasin kan yde et væsentligt bidrag til den danske debat." Ambassadør Eigil Jørgensen har haft poster i Bonn og Washington, som departementschef i Statsministeriet og direktør for Udenrigsministeriet