ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omskrivning af historien

Debatten om hvem der er de ægte modstandsfolk er ikke ny i Tyskland. Før Berlinmurens fald beskrev forfatteren Monika Maron – datter af en DDR-boss - sin egen flugt i 1988 som en ”demonstrativ selvbestemmelseshandling”. Hun kritiserede, at vesttyske medier ihærdigt forsøgte at få østtyske flygtninge til at bekræfte, at de havde rejst til Vesttyskland af økonomiske grunde. Hertil bemærkede Maron tørt: ”Som om det ikke var en acceptabel grund i et land, hvor halvdelen af mediernes nyheder omhandler økonomi.”[1]

Wolfgang Mayers afhandling er primært et bidrag til mangeårige debat om, hvem der kan betegnes som ”de rigtige” østtyske modstandskæmpere. En debat, som forskerne og medierne er langt fra færdige med i det genforenede Tyskland. Men for en dansk offentlighed har Mayers forbløffende tese om den store betydning af besættelsen af den danske ambassade i de dramatiske septemberdage i 1988 særlig interesse. Efter endt læsning af ”Flucht und Ausreise” føler man sig ikke overbevist om, at Mayer i tilstrækkelig grad dokumenterer, at den danske udenrigstjeneste med udleveringen østtyskerne til Stasi utilsigtet bidrog til Berlinmurens fald i november 1989. Men tanken vil mange i Danmark nok finde interessant. En del danske historikere vil sikkert mene, at tanken er spekulativ og barok. Men kedelig er den under ingen omstændigheder. Og hvis der bare er lidt om Mayers ambassade-tese, skal Danmarkshistorien skrives om.

UDGIVET 11.10.03 kl.18.02 CET

DOWNLOAD ARTIKLEN SOM WORD-DOKUMENT

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

ARTIKLENS FORSIDE

Wolfgang Mayer: „Flucht und Ausreise – Botschaftsbesetzungen als Form des Widerstands gegen die politische Verfolgung in der DDR.“, Anita Tykve Verlag, Berlin, 2002, 730 sider, 24,90 €.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto:
NATO