ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politik eller økonomi?

Når man som Mayer fokuserer på, hvem der kan betegnes som modstandskæmpere, er det et springende punkt, hvad modstandskamp er. Man kan f.eks. diskutere om de DDR-borgere, der bevidst undgik at lære russisk var en form for modstandskæmpere? Den problematik kendes også fra den tyske besættelse af Danmark 1940-45, hvor et klassisk tema er, om alsang og den berømte ”kolde skulder” over for tyskerne også kan defineres som modstandskamp?

Årsagen til, at flere forskere ikke regner DDR’s udrejsebevægelse for modstandskamp er, at selvom den var med til at underminere DDR, var deres motiver ikke egentlig politisk modstand over for DDR-regimet. Motiverne var derimod, ifølge forskerne, personlig stræben efter bedre levevilkår i det forjættede Vesten. Udrejsebevægelsen anklages endda for at styrke DDR. Dels tjente DDR milliarder af D-Mark, når asylsøgere blev frikøbt som et slags ”eksportgode” - dels slap DDR-regimet af med et modstandspotentiale.

Heroverfor prøver Mayer at vise, at udrejseviljen langtfra kun var styret af materielle økonomiske motiver. Mayer bygger her på Stasis egne hemmelige undersøgelser af folks motiver til at ville væk. Ifølge undersøgelserne var halvdelen økonomiske flygtninge. Udrejseviljen var oftere begrundet i et krav om (politisk) frihed til personlig udfoldelse og derfor et krav om de individuelle menneskerettigheder.

Men selvom de udrejsevillige var afgørende for undermineringen af DDR, begår Mayer en stor uretfærdighed, når han underkender den betydning de borgerrettighedskæmpere, der blev i DDR, fik. Uden dem er det ikke sikket, at DDR havde fået en både fredelig og demokratisk revolution i november 1989 – i modsætning til den blodige revolution, der samtidig fandt sted i Nicolae Ceauşescus kommunistiske Rumænien.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto:
NATO