ark og ulands

 

 

 

 

 

 

Vesterlandets undergang

En lignende tankegang var til stede i Mellemkrigstidens Tyskland blandt tænkere inden for ’den konservative revolution’, som ønskede en nationalistisk-konservativ omvæltning. En af de mest fremtrædende var Oswald Spengler, hvis hovedværk ’Vesterlandets undergang’ udkom i 1918-22. Historien var, ifølge Spengler, en lang række kampe mellem civilisationer eller kulturelle områder. Spengler mente, at det var Vesteuropas skæbne, at det stod foran sin åndelige undergang. Vesterlandets stræbende ’faustiske’ kultur var ved at visne efter at have toppet i begyndelsen af 1800-tallet. I stedet mente Spengler, at civilisationen nu bevægede sig mod det ’barbariske’ Østeuropa, hvis kultur var ’ung’. Kulturer var altså noget, der fødes, vokser op, modnes og siden visner og dør - ligesom levende organismer. Denne tanke havde Spengler fundet inspiration til hos filosofferne Vico (1668-1744) og Herder (1744-1803).

Også ’den konservative revolutions’ ideologiske hovedfigur, Arthur Moeller van Bruck, opdelte mellem gammelt og ungt. I 1919 udgav han bogen ’Das Recht der jungen Völker’ (’De unge folks ret’). Moeller van den Bruck mente, at verden var delt op i unge og gamle folk. De unge folk havde fremtiden for sig og skulle styre verden. Det drejede sig om Rusland, USA og Japan. Tyskland kunne også blive en del af ’de unge folk’, hvis tyskerne orienterede sig mod de traditioner og strenge militære dyder, som Prøjsen i det østlige Tyskland var eksponent for. Derimod var lande som Frankrig og England ’gamle folk’, hvis storhedstid - ifølge Moeller van den Bruck - var forbi.

En af en de ting, der viste om et folk var ’ungt’ var, at det havde et voksende befolkningsoverskud. ’Unge folk’ stod også for dyder som realitetssans, disciplin, autoritet, dygtighed, vitalitet og viljen til at løse problemer. ’De gamle folk’ havde i modsætning hertil befolkningsstagnation. Dets kultur var præget dekadence og tog udgangspunkt i forældede idealer, fastslog Moeller van den Bruck.

’Den konservative revolution’ fik betydelig indflydelse på den tyske nationalisme i Mellemkrigstiden, men efter nederlaget i Anden Verdenskrig, havde den konservative revolution ikke mere grobund i Tyskland. I stedet øvede især Oswald Spenglers ’Vesterlandets Undergang’ stor indflydelse på konservative i de engelsktalende lande. Tanken om, at kulturer fødes, vokser op, modnes og siden visner og dør blev overtaget af den britiske historiker Arnold Toynbee i det store historiefilosofiske værk ’Historien i nyt lys’ (1934-61).

Ifølge Toynbee var årsagen til civilisationers nedgang deres manglende evne til at besvare moralske og religiøse udfordringer, snarere end materielle, økonomiske udfordringer. Og det var et budskab, der passede – og stadig passer - som fod i hose med verdensbilledet blandt religiøse konservative i USA.

                                                                                          NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE