ark og ulands

 

 

 

 

 

K O R S V E J E

Af Jesper Vind Jensen, journalist og cand.mag.

”Jeg betragter Danmark som et fast forankret europæisk land, som i den forstand tilhører et gammelt Europa, men jeg føler mig i politisk tænkning på linje med de nytilkomne medlemmer i EU og hører dermed også til det nye Europa.” Dét siger statsminister Anders Fogh Rasmussen i en ny udgave af bogen ‘I godtvejr og storm’, hvor han fortæller om sine visioner til journalisten Thomas Larsen.

’Gamle og nye Europa’. Denne kontroversielle opdeling, som USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld lancerede i år, er et udtryk, der har bidt sig fast i den udenrigspolitiske debat. Udtrykket har skabt stor harme i ’det gamle Europa’ - Frankrig og Tyskland. Men opdelingen var ikke en fiks ide opfundet af Rumsfeld. Opdelingen har nemlig rødder tilbage i en tysk idehistorisk strømning, der hed ’den konservative revolution’.

Donald Rumsfeld ville med opdelingen af Europa i ’gammelt’ og ’nyt’ udstille den dybe splittelse i Europa over Irakkrigen. Udstillelsen virkede ekstra giftig, fordi den kom bare en måned efter, at den store genforening mellem Øst- og Vesteuropa var blevet proklameret på EU-topmødet i København i december.

Rumsfeld forklarede, at Europas tyngdepunkt i disse år bevæger sig mod øst i takt med, at NATO og EU udvides med bl.a. Polen, Tjekkiet, Ungarn og de baltiske stater. Dette ’nye Europa’ støttede Irakkrigen, og de nye demokratier i øst havde underforstået fremtiden med sig.

Omvendt var betegnelsen ’gamle Europa’ en utilsløret amerikansk ydmygelse af EU’s traditionelle kernelande, Tyskland og Frankrig. Lande, som Rumsfeld dermed antydede havde haft deres storhedstid. Han sagde det ikke, men budskabet var klart: ’Gamle Europa’ var som et synkende skib.

                                                                                          NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE