ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

8. Christiansborg og medierne

Hvordan forandres den politiske debat i de her år? Medierne har jo fokuseret på spindoktorerne som politikernes forsøg på at kontrollere nyhedsstrømmen. Samtidig har man jo i mediebranchen fornemmelsen af, at den politiske debat bliver banaliseret: tingene skal være skåret ud i mindre og mindre stykker hvis ikke publikums opmærksomhed skal løbe ud. Har du kunnet se en sådan udvikling i mediebilledet og debatkulturen de sidste 4-5 år? Er der sket en banalisering?

JR: Det er svært at svare på. Jeg har haft sådan to forskellige ståsteder - at være 4 år i opposition og nu i 2 år at sidde og skulle forsvare et regeringsparti. Og de to roller er så markant - så ekstremt markant forskellige, at---

Det er lettere at være i opposition?

JR: Ja, selvfølgelig er det lettere! Der er jo også mange flere gratis omgange i opposition. Men uanset hvad, så er rollerne så forskellige, at det er en lille smule vanskeligt for mig at gå ind og lave en nøgtern vurdering af, hvordan klimaet har ændret sig - fordi: Hvad gjorde vi, da vi var i opposition? Gjorde vi ikke også sådan-og-sådan? Og forsøgte vi ikke også at få medierne til at skrive de-og-de historier? Udgangspunktet er så forskelligt. Når du er i opposition, så har du én rolle i forhold til den mediediskussion, der er, og når du er i regering så har du en helt anden rolle.

Hvad siger du til den gamle borgerlige vrede over de venstreorienterede medier? Er det noget, der hører 70erne til eller har det stadig en vis relevans?

JR: Man kan ikke komme uden om at der er en vis opfattelse i det journalistiske miljø, i hvert fald hos mange, om at socialismen er lidt mere sexet. Og det er den måske også - et eller andet sted! Du kan MÅLE din godhed! Man glemmer bare altid, at de fleste er gode på andres vegne - fordi det er andre menneskers penge de vil bruge til at være gode for.

Tror du at mediebranchen hænger så snævert sammen med universitetsmiljøet og kulturlivet, at den betragter sig selv mere som højskole end som cirkus?

JR: Det HAR dog ændret sig. Man kan godt mærke at der er flere journalister, der ikke helt har den dér dagsorden. Men et eller andet sted, kan man - når man sidder i regering - synes, at de HAR en dagsorden: mange konklusioner er jo draget på forhånd, uanset hvad du så svarer og hvad du siger, så ved du godt hvad overskriften bliver. Jeg møder journalister, der siger: 'Hvis du siger dét der, så kan jeg ikke bruge det til noget! Så kommer du ikke med i historien!'

Og så må jeg lade være med at komme med - for jeg har ikke andet at byde på. Det er fordi man søger konflikten - det er konflikten, der er interessant, og det er måske dér, udviklingen er gået stærkt over de sidste 10 år. Jo mere konflikt, jo bedre.

Hans-Henrik Holm har i RÆSON givet udtryk for at CNN-effekten - at det er medierne, der sætter dagsordenen - er illusorisk. At det ER politikerne, der stadigvæk har initiativretten.

JR: Jeg er ked af at sige det, men selvfølgelig har vi en pæn grad af initiativret. Og man må også sige, at vi som Christiansborg-politikere egentlig er relativt privilegerede. Når jeg ser TV-aviser i Danmark – ser hvor meget stof, der kommer fra og bliver hentet inde i det Christiansborgske miljø - eller hvor der bliver lavet et link til Christiansborg på den ene eller den anden måde, så er det helt enormt, i forhold til andre lande. Det er utroligt meget fokuseret på det her miljø - og det er selvfølgelig et privilegium, at man vægter den politiske del så højt.

Når man læser alle de her bøger som forskellige professorer - nu vil jeg ikke nævne nogle navne - laver om hvor fx hvor professionaliserede vi er, og hvordan alt er tænkt ned i mindste detalje. Så vil jeg bare sige: det er ikke en hverdag, jeg kan genkende. Der er så meget i den politiske verden, som er mere eller mindre tilfældigt - alt efter hvordan det falder ned. Og der er i høj grad, når det kommer til den dagsordensættende fase, medierne en uhyre vigtig og måske altafgørende med- eller modspiller, alt efter hvilken side af bordet man ser det fra

Hænger politikere og presse for tæt sammen? Er der for meget kollegialitet i Danmark mellem de to sider?

JR: Næh. Det hverken oplever eller mener jeg. Det synspunkt er et udtryk for hele den akademiserede tilgang - at 'det skal være sådan-og-sådan'. Jeg er nødt til at sige, at i politik – som i alt andet - så har du at gøre med mennesker. Det er jo ikke fordi at journalisterne beskytter den enkelte politiker eller minister, hvis han laver en fejl, men der er altid et give-and-take-forhold mellem dansk presse og det politiske system. Sådan HAR det altid været - og sådan VIL det altid være. Det kan man ikke lave om på.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration:
U.S. Air Force