ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

9. Socialdemokratiets tre svagheder

På hvilke tre punkter står Socialdemokraterne svagest?

JR: Når man tager den diskussion, så er man nødt til at se på det samlede alternativ - som handler om et socialdemokrati, der skal regere på baggrund af Enhedslisten og SF, og ikke mindst: sammen med de radikale. Og i den diskussion, der er udlændingepolitikken - i mine øjne - deres største akilleshæl. Vi ved jo, at de fjerner tilknytningskravet når de kommer til. Vi ved at de ændrer 24-årsreglen til en 21-årsregel. At de vil fjerne den starthjælp, vi indførte. Og har du først gjort dét, så har du lavet den psykologiske effekt, der betyder at du får nøjagtig den samme søgning og tilstrømning til Danmark, som vi havde før denne her regering kom til.

For det, man skal huske, det er jo at det er ikke stramningerne i sig selv, der har den store effekt - det er den psykologiske effekt ved at man har gennemført de stramninger, som betyder at der er færre, der søger asyl i Danmark. Dét har haft en enorm betydning.

Så det er signalværdien, der er grunden til at antallet af asylansøgere falder?

JR: Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Og det viser at det virker, det vi har lavet. Hvis man åbner - navnlig for den med tilknytningskravet - så er sluserne fuldstændig åbne, én gang til.

Men er det ikke de Radikale, der vil føre den politik? Nu har Socialdemokraterne lige været oppe at kysse 36% i opinionstallene. Får man en socialdemokratisk mindretalsregering så kan de vel bare afkalkere jeres udlændingepolitik, ikke?

JR: Det vil de jo få meget svært ved - med Enhedslisten og SF og det Radikale Venstre, der omklamrer og presser dem. Og vi ved jo, at Det Radikale Venstre har nogle krav på det område, hvor Marianne Jelved jo har sagt til Ugebrevet A4 at dét skal der gøres op med. Og vi ved jo også godt, at når det kommer til stykket, så ER det her ikke Lykketofts kop the. Lykketoft og Auken så jo meget gerne at vi vendte tilbage til et udgangspunkt fra før i tiden. Så jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det her vil få betragtelig betydning for udlændingepolitikken. Og det er også derfor, at man har meldt ud - her, ganske nylig - at nu pakker man ligesom emnet sammen til engang i år 2006, for så er man fri for at skændes om dét. Men det her område kommer der jo til at ske noget på - det siger begge parter. De vil bare ikke sige hvor meget, der kommer til at ske - men vi kan jo godt se, hvordan det tegner sig.

Så dér mener jeg at Socialdemokratiet har et endog meget stort problem.

Så er der hele finansieringen af den overbudspolitik, som de fører i øjeblikket. De har lavet forslag til et skattereform, som ifølge Finansministeriets beregninger er underfinansieret med 10-15 mia. Og der går ikke en dag uden at der kommer et overbud. Man skal huske, at når Socialdemokraterne foreslår at vi skal have 3 års ekstra skolepligt, så koster det jo enormt mange penge - og det oveni naturreform og flere penge til den ene og den anden og den tredje og den fjerde gruppe og ulandsbistanden skal op på det niveau, den var tidligere osv. Når vi ser hele linien af forslag, som kommer i øjeblikket - hvor man konstant henviser til at 'finansieringen taler vi om senere - dér kommer vi med en eller anden plan', så har jeg meget svært ved at se hvordan det nogensinde skal kunne hænge sammen med at de taler om noget, der bare minder om et skattestop.

Og så er det jo evident, at en socialdemokratisk-ledet regering vil --- det er jo en naturlov! --- hæve skatter og afgifter. Det er ganske enkelt også nødvendigt hvis de skal finde penge til alle de ting, de går og siger - og historien har jo vist det. Hvis du ikke har et skattestop men fleksible skatter, og det er jo det, de sådan set vil indføre - så stiger skatterne også. Det har de altid gjort.

 

Hvad med udenrigspolitikken? Hvor står de svagest der?

JR: Jeg tror at en SR-regering meget hurtigt vil vende tilbage og ligge i det samme spor, som vi ligger i i dag. Det så vi også med Nyrup-regeringen: at den meget hurtigt indtog den meget EU-begejstrede stilling. Nyrup-regeringen var meget pro-amerikansk - meget begejstret for USA. Når de kommer i opposition, så ændrer de udenrigspolitik, fordi det  sådan set også lidt er en gratis omgang.

Så når de angriber jer for at gøre ting, de aldrig ville - de ville aldrig være gået ind med Bush---

JR: Det tror jeg simpelthen ikke på. Det kan jeg jo ikke bevise - så derfor er det lidt frækt, erkender jeg, at sige at jeg simpelthen ikke tror på det. Men når jeg ser på den udvikling, der var - og hvordan det altid har været (det er igen historien, jeg er nødt til at bruge): I forhold til Dobbeltbeslutningen i NATO i sin tid, tilbage under Den Kolde Krig - hvor man jo fuldstændig ændrer sin politik i forhold til NATO fra Anker Jørgensen sidder i regering til da han kommer i opposition. Man ændrer totalt kurs.

Du tror ikke diskussionen om masseødelæggelsesvåbnene ville have skræmt Socialdemokraterne fra at gå ind næste gang?

JR: Sådan spiller klaveret ikke rigtig, på den internationale scene - det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, med de bånd, der er mellem Danmark og USA. Som jo ikke bare er skabt af, hvem der sidder som præsident. Med den historiske tradition vi har - i hvert fald over de sidste 10-15 år, 20 år måske – dér har jeg svært ved at se en regering i Danmark føre en markant anderledes udenrigspolitisk linje, uanset hvem der måtte sidde ved magten.

Så hvis mit primære ønske er at stemme på en pro-amerikansk dansk regering, så får jeg ikke mere af det ved at stemme på Anders Fogh end Lykketoft?

JR: Lykketoft er jo i hjertet sådan lidt en gammel Vietnam-aktivist - det er jo helt tydeligt. Han har jo sådan en meget stor forkærlighed for nogle af de der gamle kommunistiske diktaturer. Og et eller andet sted har han formentlig også - jf. når jeg har hørt ham tale i mange sammenhænge, også som som udenrigsminister - sådan lidt mere venstreorienterede holdninger. Men samlet set - det ved Lykketoft jo alt om - kan han ikke som regering gå ud og--- en dansk regering vil du ikke se være sådan markant ændret i forhold til den udenrigspolitiske dagsorden - det har jeg meget svært ved at se.

Så trods den debat man havde i foråret er det ikke jer, der har forladt den udenrigspolitiske konsensus, men Socialdemokratiet, der bare stiller sig anderledes i opposition?

JR: Det mener jeg i allerhøjeste grad: det er socialdemokraterne, der forlod den linje som man har ført i forhold til FN.

Tag det brev, som Statsministeren var med til at underskrive sammen med 7 andre regeringschefer, som støttede amerikanerne. Det var jo ét, som kom efter at Frankrig og Tyskland har meldt ud som de gør. Enhver, der går ind og analyserer situationen i Tyskland, kan jo se at der gik indenrigspolitik i det og Schroeder skulle udnytte situationen til at vinde valget. Med den historiske virkelighed der nu engang er i Tyskland vil det altid være et vindersynspunkt at 'vi skal i hvert fald ikke ind og lege krigsherrer her'. Og i Frankrig? Når man har talt så meget om amerikanske olieinteresser, så vil jeg bare sige, at der er jo ikke nogen tvivl om at de franske olieinteresser har haft meget, meget stor betydning for de franske beslutninger på det her område.

Derfor var det Tyskland og Frankrig, som i høj grad forlod det bånd, som der ellers har været - i kraft af nogle indenrigspolitiske interesser. Og jeg mener også det herhjemme har været et spørgsmål om at Socialdemokraterne forlod dét bånd. Igen: jeg er ikke i øjeblik i tvivl om, at havde det været Clinton, som havde stået og argumenteret for det her, så havde han også fået en europæisk opbakning, som Bush så ikke har kunnet mønstre. Det har nok mere med psykologi og retorik og sympati end med sagens substans at gøre. Men sådan er det: igen - politik handler jo om mennesker, og derfor kan man ikke bare se bort fra at de faktorer spiller en væsentlig rolle.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration:
U.S. Air Force