ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Tiden er en anden

Der kunne være to andre grunde for jer til ikke at diskutere EU. På den ene side, de socialdemokratiske fingeraftryk på projektet. På den anden side at der - fra Uffe Ellemanns formandsår til Anders Foghs - er sket om ikke en nedkøling, så trods alt en nedskruning for entusiasmen: At I ikke har så travlt - måske af den simple årsag at EU ER kommet meget videre. For den brede befolkning har vel ikke indtrykket af, at I er helt så energiske og at integrationen er helt så akut et projekt for jer som for 10 år siden?

JR: Den nuværende statsminister har da leveret den største, historiske, europæiske præstation - med topmødet her i København, hvor det lykkedes at få de nye medlemmer indlemmet i Europa. Det var den endelige nedbrydning af Berlin-muren, af Jerntæppet. Og jeg ved om nogen hvor ekstremt mange kræfter Anders Fogh lagde i dét projekt. Hvor ekstremt mange kræfter - det var virkelig mange, mange timers arbejde; dag ud, dag ind, hele døgnet, i et halvt år -- ja, i et år op til, fordi det hele bliver jo ikke bare forberedt under det danske formandskab.

Nogle vil jo sige, at præcis på grund af udvidelsen ER udviklingen mod en føderalstat med meget stærke magtbeføjelser blevet kølet ned: man har fået et EU som passer bedre til en lidt mere pragmatisk og lidt mindre føderalistisk tankegang?

JR: Jamen, jeg hører jo til føderalisterne. Nu skal man selvfølgelig altid være varsom med at bruge sådan nogle ord - man er nødt til at definere dem og diskutere, hvad er så føderalisme? Også fordi EU jo er en unik konstruktion. Men jeg hører jo meget til dem, som siger - og det har så mere med demokratiopfattelse at gøre - at dér, hvor man har besluttet at der skal træffes flertalsafgørelser i EU, der må man altså have en ordentlig, institutionel opbygning med tokammersystem osv. Men lad nu det ligge.

Man må bare acceptere at dagsordenen er en anden - både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk. Det er lige som om, at 'nu er vi kommet til magten' og 'nu har vi fået en borgerlig-liberal regering', og så er der en masse mennesker, der mener at nu skal vi tilbage og diskutere, som vi gjorde i 80erne. Nu skal vi sige de samme ting - og de gamle klassiske dyder osv. Men man er bare nødt til at gøre sig selv klart, at dagsordenen er ikke den samme. Og det er nogle andre ting, der er vigtige for folk---

Man skal kun bygge Storebæltsbroen én gang?

JR: ---end det var i 80erne. Dengang var dagsordenen jo meget snævert økonomisk. Fordi vi stod i den situation, vi gjorde. Den har vi ikke i dag - dét må man forholde sig til. Vi har en anden dagsorden. Der er ikke den Kolde Krig. Vi har en helt anden dagsorden i forhold til Europa og hvad det er for nogle udfordringer vi har, end den, vi diskuterede op igennem 80erne. Hvis jeg i 1988 havde sagt, 'om 2 år er vi nødt til redefinere hele vores europæiske holdning, fordi da er Berlin-muren væk' - så ville de jo have sendt mig ind på den lukkede afdeling. Man er bare nødt til at forholde sig til det. Og der synes jeg bare nogle gange, at vores egne har den dér, 'Nu har vi fået regeringsmagten. Nu skal vi rigtig til at tage den der diskussion, som vi måske ikke fik - gennemføre de ting, som vi ikke helt fik gennemført i 80erne'. Man må bare forholde sig til at tiden er en anden.

Folks værdier er også nogle andre. Det kan ikke nytte noget at man bare sidder det overhørig. I 2004 er der altså også mere fokus på de bløde værdier og nogle andre ting. Fx ville det i midten af 80erne have været fuldstændigt utænkeligt at Clement Kjersgaard havde fået lov til at have et program på Danmarks Radio som hed Tal Med Gud. Det var slet ikke et tema, man ville have tænkt på skulle ind i slutningen af 80erne - men i dag - hvor der er meget mere opmærksomhed på nogle af de her andre værdier - 'Hvad er der mellem himmel og jord? - dér kan det gå. Og det er måske et meget godt billede på, at vi lever altså i et markant anderledes samfund i dag. Og det er man som politiker nødt til at forholde sig til.

Så når man siger at den nuværende regerings europæiske profil er blevet dæmpet lidt i forhold til tidligere så er det i skoven? Det passer ikke?

JR: Ja, det vil jeg mene. Fordi den varme følelse og tanke - jeg kan jo mestendels tale for mig selv - er der stadigvæk, for Europa og EU. Jeg ved ikke noget bedre end at få lov til at komme ud og debattere EU. Dét synes jeg er enormt spændende.

Nu siger du, vi gider ikke diskutere forbeholdene - diskussionen skal et andet sted hen. Men er problemet ikke lige præcis det, at før man kan diskutere de visioner, så skal man gøre det konkret og håndgribeligt for folk? Og nu ER det bare sådan, at et flertal stemte nej i 1992 og 2000 - de opholder sig stadigvæk dér, og jo mere I tøver med at diskutere den konkrete danske situation, jo større bliver afstanden mellem den diskussion, I ønsker - med de højtflyvende idealer - og så dér, hvor befolkningen opholder sig?

JR: Nej, det mener jeg netop ikke. Jeg mener heller ikke at det så meget handler om højtflyvende idealer - fordi vi prøver faktisk at gøre EU-diskussionen mere jordnær - prøver at forholde os til, hvad det er for en flygtninge- og udlændingepolitik der er på dagsordenen i EU? Hvordan regner vi med at dén vil udvikle sig?  Så prøver vi at tage udgangspunkt i det - og dvs. vi forsøger at lave en snævrere sammenkobling mellem den indenrigs- og den udenrigspolitiske diskussion.

Vi har netop lavet et forslag om, at man opretter en fond på 16 mia. til forskning. Statsministeren er derefter taget til Holland, hvor han holdt en tale om fremtidens EU - og prøvede at trække en parallel ved at sige, hvis vi tager penge - fra nogle af vores regionalfonde, forskellige andre fonde (dem er der jo mange af i EU) - og flytter dem over i forskning, så er der nogle store perspektiver i forhold til videnstunge arbejdspladser. Hele tiden: prøve at lave en kobling - netop i stedet for bare at tale om noget, der blæser lidt i vinden og som er meget interessant i en studiekreds men som ikke interesserer ret mange. Sige: Der er en sammenhæng mellem den indenrigspolitiske diskussion og den diskussion vi har i EU. Det er rent faktisk det, Statsministeren prøver at gøre - og der mener jeg at han ser fuldstændigt rigtigt, hvis det er sådan at vi skal komme videre i diskussionen om hvordan Europa skal udvikle sig. Og det kan i sig selv - efter min bedste overbevisning, men det kan kun tiden vise - være med til at skabe et pres fra den danske befolkning til at vi kommer af med de forbehold.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration:
U.S. Air Force