FØRSTE KVARTAL 2004
8. marts 2004

5:10

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Ingen vaklen på EU

Grunden til at I alligevel bliver kritiseret både fra venstre og højre, inklusiv jeres eget bagland, det er måske at folk på en række områder har fornemmelsen af, at der ER en afstand mellem 'de første 100 dage', de 5 punkter osv. - de konkrete succeskriterier - og så den store, overordnede vision på den anden. Måske har vælgerkorpset fornemmelsen af, at når I ikke taler varmere for en mere markedsøkonomisk samfundsindretning, for EU osv. er det fordi I er bange for hvad vælgerne vil sige. Så der er en afstand mellem jeres egne visioner og den politik I fører - så folk venter, om ikke på at Minimalstaten skal komme op af skuffen så i hvert fald at visionerne skal komme mere på banen?

JR: Hvis du fx tager spørgsmålet om hvorfor vi ikke taler varmere om EU, så er det fordi man har den sjove diskussion herhjemme, der stadigvæk ligger på Adam og Eva-stadiet. Nemlig: "Er du for eller imod EU?" Hvis du kigger op i mit loft, så bør du ikke være i tvivl om at jeg er tilhænger af EU - der hænger et stort EU-flag! Jeg har altid været glødende tilhænger af EU. Jeg synes den diskussion er fuldstændig uinteressant.

Dét, jeg synes er interessant, er: hvordan vil jeg gerne have at EU udvikler sig? Skal det europæiske hus og den europæiske politiske dagsorden udvikle sig i en borgerlig-liberal retning? Eller er det i en socialistisk retning? Det sjove er, at socialisterne - selvom de måske egentlig har været dem, der har stået sådan lidt ude på sidelinien - egentlig har været ret gode til at gøre det til et indenrigspolitisk spørgsmål på en lang række områder. Man skal spørge sig selv, når der kommer forskellige direktiver: Er det noget, vi selv ville stemme for hvis det var et indenrigspolitisk spørgsmål nede i Folketingssalen?

EU er en realitet, og det er et skæbnefællesskab vi har med resten af Europa. Dét mener vi sådan set ikke er så interessant at diskutere længere. Ja, vi kan godt diskutere vores forbehold, og folkeafstemninger og sådan noget - men det har jo bare ikke ret meget at gøre med hvordan EU og Europa udvikler sig. Fordi det er en isoleret dansk problemstilling er den diskussion dybest set uinteressant - og den er i hvert fald perspektivløs i forhold til det øvrige EU.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

      

 

Links:

 

 

Illustration:
U.S. Air Force