|
|||||
|
|
Som altid kan interviewet på sidste side (s.11) downloades som Word-dokument, fx til udprintning
FJERDE KVARTAL 2003: |
||||
|
7:11
|
|||||
|
|
Hvor lang tid skulle man vente?
Men gør det ikke indtryk på dig når Hans Engell - tidligere leder af De Konservative, Forsvarsminister, Justitsminister - går ud og retter så skarp en kritik af regeringen som han har gjort? En kritik af, hvad han ser som et gennemslag af den britiske-amerikanske linie, hvor pointen er: ’Spørgsmålet om masseødelæggelsesvåbnene er virkeligt alvorligt: man risikerer en stor del af sin troværdighed, fordi man ikke har fundet dem’.
JHM: Jeg har meget stor respekt for Hans Engell, ligesom jeg tror, at Hans Engell har meget stor respekt for den løn han får fra Ekstra Bladet.
Og dermed siger jeg blot, at han gør det godt, ikke? Fordi kendte jeg Hans Engell ret i forhold til tidligere dage, så ville han måske spørge mindre og så sende flere soldater afsted.
Men han ville måske svare: ’NÅR vi sender soldater afsted, så SKAL grundlaget den onde lyneme være i orden. Det er indbegrebet af god, gedigen, borgerlig politik. Ikke, at skylden særligt er Danmarks men: Ved at agere på efterretningsindberetninger, som ikke har været troværdige nok, har Koalitionen givet befolkningen indtryk af, at der var et grundlag for denne her krig som ikke har eksisteret.’
JHM: Det er her, du har et kommunikationsproblem i forhold til din befolkning. For egentlig burde det være sådan, at man siger: "Hvis FN skal være troværdigt, så bygger det på, at man laver nogle resolutioner - og de resolutioner, de har en konsekvens." Man lavede resolutioner gang på gang på gang i forhold til Saddam Hussein - der skete ikke en pind, SELVOM man har sagt, at det kunne få en militær konsekvens. Anders Fogh sagde jo helt klart: Vi har en diktator, der ignorerer alting.
Resolutionerne er i orden - der står i resolution 1441: Nu har vi mulighed for at gribe ind, hvis ikke han beviser at han samarbejder. Hvis ikke han beviser han destruerer våbnene - så skal vi nok gøre det for ham.
Underforstået: også resten af det internationale samfund og de europæiske lande stod bag den linje?
JHM: Ja, det der sker, er, at en Blair og en Bush skal bruge enorme kræfter og ressourcer på det. Som ikke bare kan sige: "Nu skal I høre her, venner: vi følger altså konsekvent FN-resolution 1441". Der er jo ikke en kæft der ved, hvad resolution 1441 går ud på.
Statsministeren har jo afvist at 1441 var en del af grundlaget?
JHM: Statsministeren har påpeget, at resolution 1441 ikke var begrundelsen. Begrundelserne fremgår derimod klart af forslaget til folketingsbeslutning, som et flertal støttede. Vi har angivet 13 begrundelser for beslutningen - bl.a. at FNs Sikkerhedsråd med resolution 1441 af 8. november 2002 besluttede at give Irak en sidste chance for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og undgå alvorlige konsekvenser - samt at Irak ifølge FNs våbeninspektører ikke har overholdt kravene i resolution 1441 om ”omgående, betingelsesløst og aktivt samarbejde”.
I vores øjne var der i marts 2003 to veje - mere tid til våbeninspektørerne eller at sige "nu er det nok" og sætte stolen for Saddam Husseins dør. Vi valgte det sidste.
Statsministeren har fuldstændig ret i, at den folkeretlige hjemmel lå i de tidligere FN-resolutioner, bl.a. 678 og 687. Det var også den konklusion SR-regeringen nåede frem til i 1998.
Hvis du går tilbage i efterretningsrapporterne siden 1990-91, så er der et mønster. Jeg spørger bare: Hvordan er det, politiet arbejder? Når politiet skal opklare et mord, så skaber de et billede af morderen ved hjælp af indicier. Du står overfor en diktator, som er helt unik. Helt unik: Manden han har penge. Manden han har vilje. Han har ovenikøbet gjort det før: slået folk ihjel. Manden søger materiel, som kan bruges til at lave masseødelæggelsesvåben. Og han kører en meget offensiv udenrigspolitik - i og med, at han gerne vil være den arabiske leder for regionen. Dermed viser han, at han er en trussel - ikke bare for sit folk, men også for andre.
Så spørger man: "Hvorfor tager man ikke Nordkorea først?" Svaret er lige præcis: Nordkorea HAR masseødelæggelsesvåben, og derfor ER vi magtesløse. Derfor går vi rundt om den varme grød - giver dem lidt ris osv., fordi der skal også være fred i forhold til Sydkorea.
Men der kunne ligge et paradoks i det du siger, ikke? Fordi du tegner på den ene side et billede af Hussein som en meget viljestærk og potentielt farlig person. Samtidig kan man godt få et indtryk, når man læser om regimet - hvor meget løgn, der har været - at han måske selv har troet han havde våben han ikke havde! At han har pustet sig op i en sådan grad, at bluffet har virket: man har troet i Washington og London [og i Bagdad!], 'Det her - det må der være noget om'. Og så har vi gået ind for at udradere en trussel, der viser sig at både Hussein, Bush og Blair har troet på - men ikke så forfærdelig mange andre.
JHM: Det, der vel er pointen her det er: at man kan tage fakturaer frem. Desværre fra vores egne venner: USA, Tyskland osv., hvor man kan se at Saddam Hussein har modtaget materiel. At der er blevet gemt hemmelige papirer hos forskere, i deres hjem osv., som helt klart indikerer, at de gerne vil sætte sådan et program igang. Det kan godt være de ikke har startet det - men viljen var til stede. Der spørger jeg bare: Hvor lang tid skulle vi vente? Skulle vi vente til vi var helt sikre på, at de havde lavet bomben - i de der hangarer udenfor Bagdad? Hvor lang tid skulle man vente? Det synes jeg er et meget vigtigt spørgsmål.
Det forekommer mig, at der er et mønster i debatten, hvor kritikerne siger: Vi er nødt til at se Irakkrigen i sammenligning med en række andre steder - Nordkorea, Israel osv. - "Hvorfor kan FN vedtage 99 resolutioner, vi ikke gennemfører - og så reagerer vi her?" Det er meget af kødet i dén argumentation. Hvor det, der lå i amerikanernes linie efter 11. september - det er måske mindre tydeligt i øjeblikket - var at sige: "Spillereglerne er ændret. Vi skal ikke se på fortidens FN-resolutioner, men se fremover" - jf. Bush's tale forleden omkring demokratiet i Mellemøsten. Hvor pointen er: Det er en ny verden vi lever i.
JHM: Men du kan også vende det om og sige noget andet: Det her det handler om ganske almindelig vilje. Effektuering af FN-resolutioner er i bund og grund bygget på vilje fra det internationale samfund - for at sige det groft. Det handler også om, at hvis vi havde haft 11. september i Paris, eller et andet sted i Europa, ville amerikanerne så sige: "Spillereglerne er lavet om!"? Måske - måske ikke. Det, det egentlig handler om er, at USA siger: "Spillereglerne er lavet om - fordi nu har vi altså vilje. Vi føler vi er i krig, og derfor har vi vilje til at følge op på de intentioner, der står i de her FN-resolutioner".
|
||||||||||||||||||
Illustrationsfoto: US Air Force
