|
|
Tiden er løbet fra flæskepriserne
I indenrigspolitik er der ikke noget, der bliver glemt - man har folketingsåret, masser af journalister og interesseorganisationer; hvis der er nogen, der glemmer lejerne eller ejerne, så skal de nok komme rendende og sige det. På udenrigspolitikken har man ikke det net af interesseorganisationer - man har nogle få, men de er relativt betydningsløse. I udenrigspolitikken er der begivenhedsforløb, som falder fuldstændig udenfor vores horisont - man har nogle spor og nogle pletter; et landskab med meget sporadisk lys, hvor resten i mørke. Er det rigtigt?
HHH: Det synes jeg er en meget fin iagttagelse. Det karakteristiske er jo, hvis vi går 20 eller for den sags skyld bare 10 år tilbage, så var udvælgelseskriteriet for om en international nyhed var vigtig for de danske medier, det var om den berørte danske interesser. Det vil sige: er det her noget, der kan påvirke flæskepriserne; dansk sikkerhed; danske politikere - eller er det noget der kan påvirke mig, hr. Hansen? Det, der er sket, er jo, at i kraft af de internationale forandringer så arbejder vi nu i et globalt system, hvor de sker store globale forandringer - hvis vi ser tilbage over de sidste 10 år, så er det jo fuldstændig fantastisk hvad der er sket af forandringer: En supermagt der falder sammen; en Kold Krig, der falder sammen --- og sådan er det bare fortsat. Det betyder at det ikke længere er et tilstrækkeligt kriterium for hvad der er vigtigt at se på om det berører danske interesser, fordi det nu er tydeligt at dén er faldet væk.
Fordi ALT berører danske interesser?
HHH: Fordi hvad danske interesser er bliver i den sammenhæng næsten ligegyldigt. Flæskepriserne spiller ingen rolle hvis der er en krig i Mellemøsten...
Begivenhederne er dramatiske nok til at trumfe ---
HHH: Ja. Begivenhederne er så dramatiske at det er umiddelbart indlysende for alle at det her påvirker dig og mig og vores fælles fremtid. Hvad er det så, der er kriteriet for hvad der vigtigt at fortælle folk? Og her er det tydeligt at der en usikkerhed i det journalistiske miljø om hvad er det egentlig, der er behov for at fortælle?
Det, der i øjeblikket fortælles, det tager udgangspunkt i det man kunne kalde magtens logik: hvad de mest magtfulde stater foretager sig og beskrive tingene derfra og nedefter. Så vi har mest om USA; lidt mindre om EU, osv. ned - og vi har stort set ikke noget om hvad der sker i Congo. Men samtidig er det jo så også åbenbart for de fleste mennesker at dét ikke passer helt til den her nye verden, vi er i, hvor de her globale begivenheder kan gå ind og fuldstændigt rive tæppet væk - hvad enten det nu er begivenhederne i Rwanda for nogle få år siden, hvor vi, fordi, havde jeg nær sagt, vi ikke holder øje med det, ender med at have en massakre på 900,000 mennesker. Eller det er begivenhederne i Burma med fortsat militærdiktatur. Begivenhederne opleves nu som tættere på - fordi den klassiske sondring mellem hvordan verden er bygget op ikke opleves som den mest relevante - den er selvfølgelig relevant, men ikke den eneste relevante sondring. Derfor er der nu - jeg havde nær sagt: en slags efterspørgsel efter mange forskellige typer af informationer.
Hvor ser du det henne?
HHH: Det ligger i de analyser, vi har lavet. Fx viste det sig at når vi spurgte folk, hvad de havde at kritisere, så svarede de, 'vi er meget, meget trætte af at medierne fortæller os en hel masse om en bestemt begivenhed, fx alle de ting der skete i Argentina: hvordan bankerne bliver stormet; hvordan landet falder fuldstændigt fra hinanden; og så - lige pludselig - holder det op, og så er der absolut ingenting om Argentina. Lever de mennesker stadigvæk? Er alle de problemer løst i Argentina - eller hvad sker der?' En kritik af det, vi i journalistikken kalder one-issue-journalism, denne her tendens til - på grund af de her store begivenheder - at fokusere på ét spørgsmål i en relativt begrænset periode, hvor det fylder alting; det opsuger al form for journalistisk energi og al form for medieplads. Og så, når det næste kommer, glemmer vi alt om dét foregående.
Hvad dækker vi i øjeblikket i og hvad følger vi med i - i Kosovo? Overhovedet ingenting. På trods af at der er danske soldater dernede. På trods af at vi sender millioner af kroner derned. På trods af at vi har engageret os vældigt i at prøve at forstå den konflikt - nu er den forsvundet, nu er det hele Irak og masseødelæggelsesvåben. Konsekvensen af det her er at de enkelte læsere rent faktisk følers sig lidt snydt, fordi de siger: 'Jamen, jeg vil da gerne fortsat vide noget - selvfølgelig vil jeg også gerne vide noget om Irak-krigen; men jeg gerne også have en eller anden fornemmelse af, at jeg også får noget at vide om hvad der sker de andre steder, som jeg blev fortalt om for en måned eller et år siden'.
|
|
Illustrationsfoto: US Air Force
Portrætfoto: HHH
