|
|
Verdens brugsværdi
Er udenrigspolitik godt stof? Nu har det været så indlysende her de sidste to år at der har været noget at bringe: det har været meget visuelt, men der vel nok en gammel opfattelse af i dansk presse at udenrigspolitik ikke er noget, der har den helt store folkelige bevågenhed og gennemslagskraft?
HHH: Udenrigspolitik er ikke i sig selv godt stof, men det heller ikke i sig selv dårligt stof. Det helt karakteristiske er, at folk engagerer sig i at læse om udenrigspolitiske begivenheder, når de synes at de er vigtige, og når de kan se en sammenhæng med deres egen dagligdag. Vi har netop afsluttet en stor undersøgelse af hvordan det udenrigspolitiske stof opleves af danske avislæsere - den udkommer her i en ny bog [”Meget større end du tror. Avislæserne og det internationale”, Forlaget Ajour, 21. oktober, red.].
Et af de resultater, som kommer meget tydeligt igennem, det er at folk læser om fx Mellemøsten, når der sker store, dramatiske begivenheder - og det gør de fordi de godt kan se at Mellemøsten har en sådan karakter, at det kan gå ind at påvirke deres liv - måske ikke lige her og nu, på Købmagergade, men det er alligevel så voldsomme begivenheder, så store ting, så de fleste ikke bare siger, 'Jamen, dét kan vi bare lade være med at interessere os for'. Men det er også karakteristisk at den enkelte læser ikke føler at han har behov for at følge Mellemøsten hele tiden; så de fleste mennesker er faktisk ganske fornuftige, når det kommer til det der med at finde ud af hvilket stof man skal interesse sig for, og hvilket man ikke skal interessere sig for. Fordi de tager udgangspunkt i det, de har brug for; dét, der virkelig er vigtigt, dét, der banker på - nationalt, internationalt og lokalt.
Det der med om udenrigspolitik er vigtigt eller mindre vigtigt, det er mere sådan en producent-synsvinkel: Fordi stoffet produceres adskilt - det er særlige folk i det journalistiske miljø, der producerer det udenrigspolitiske stof, fordi det har sådan en aura af at være sådan lidt 'ekspert-stof', sådan lidt vanskeligt og utilgængeligt - så er der igennem mange år opbygget sådan en myte om at det kun er eliten; kun nogle midaldrende mænd mellem 35 og 55, som interesserer sig for udenrigspolitik - og resten, ja, de vil i virkeligheden læse om de helt lokale nyheder. Og det viser vores analyse simpelthen er forkert: det afhænger af stoffet; af om folk ser at det her virkelig er vigtigt, her og nu; og også af folks dagligdag - hvis folk arbejder på en globaliseret virksomhed, hvor de har kolleger fra andre lande, så skaber det en interesse i at læse om folk fra andre lande. Betyder det at man pludselig er blevet udenrigspolitisk ekspert? Næh - men det betyder at man har fået lukket nogle vinduer op – fået en appetit som man så bruger medierne til delvist at prøve at få tilfredsstillet.
Så folk er ikke lokale eller nationale eller internationale i deres orientering - folk er først og fremmest brugsværdi-orienterede: de går efter de nyheder, som de synes er store, som de kan se har konsekvenser, ikke kun for lille Danmark, men for verden som helhed, og det, de efterspørger, er så i virkeligheden begivenheder og nyheder, som kan hjælpe dem til at forstå hvad sammenhængen er i de voldsomme begivenheder, der ruller hen over dagsordenen i de her år.
Man taler meget om at læserne skal kunne identificere sig med en historie. Eksempelvis: Der kan jo være et gennembrud i nogle sene natteforhandlinger mellem PLO og en eller anden laverestående israelsk embedsmand, hvor der ikke er nogen journalister der sidder og venter på gangen kl.4 om morgenen, men hvor det, der er sket, i virkeligheden er en meget stor ting - hvor man 8 år senere siger, "Det var signifikant! Der opgav Israel et eller andet komma på s.16... Dér skete noget!” Omvendt: hvis man har en human interest-historie - med en person; en skæbne, man kan smække på forsiden - så vil en del journalister tænke at dét er den bedre historie, ikke?
HHH: Resultatet af vores analyse er, at folk grundlæggende går efter det, der er vigtigt. Så det vil sige: hvis det er en virkelig vigtig fredsslutning - eller det modsatte: krigserklæring - i Mellemøsten, så vil det være noget, der fanger interessen.
Men: det er også helt tydeligt, i de analyser vi har lavet, at folk er udsat for et informationsbombardement - og derfor er lidt utålmodige overfor journalistisk indforståethed. At kritikken mod medierne først og fremmest går på at det laves for indforstået: så problemet er måske ikke så meget, at vi mangler en udenrigspolitisk elite derude - men snarere: at vi er for tilbøjelige til at producere stoffet med henblik på en udenrigspolitisk elite. Fordi vi ligesom fortæller historierne som om man har fulgt alle mulige mellemregninger, i de sidste 15 år i Mellemøsten, og derfor ved man godt hvad skismaet er internt i PLO; og derfor ved man godt alt om Sharon-regeringen og derfor kan man umiddelbart med nogle få sætninger forstå, hvad der er sket med denne her nye, store aftale. Sådan er det ikke. Folk oplever, at de gerne vil følge det, fordi de kan se at det er vigtigt, men de oplever også at de i stort mål bliver solgt af journalister, som skriver for en elite der i virkeligheden ikke er der.
|
|
Illustrationsfoto: US Air Force
Portrætfoto: HHH
