CBK: Hvad tror du er forklaringen?  Man kan diskutere om den amerikanske administration er overrasket over den reaktion den har fået –  det er den måske nok, ikke – altså, der er ingen tvivl om at USA, selv hvis man kan gå ind og lave en clean afvikling af det her, ikke, og slippe ud af det så relativt harmløst som man gjorde i ’91 og som man gjorde i Afghanistan, selv hvis dét lykkes vil USA have betalt en ret høj politisk pris, sandsynligvis, for det her, ikke?  Hvorfor handler USA som USA gør?

HELVEG:  Det er jo lidt svært  at gøre helt rede for.  Jeg synes Irak-problemet er svært.  Jeg mener ikke det er en sort-hvid situation, denne her. Og selvfølgelig har amerikanerne og den amerikanske regering, briterne osv. en virkelige case ved at sige ”vi kan altså ikke have folk her i verden som bare lader hånt om hvad sikkerhedsrådet siger. Gør det i 12 år. Vi er nødt til at sige at det kan vi altså ikke have: hvis der skal være mening med FN’s legitimitet, så kræver det at  man respekterer hvad vi vedtager – ellers er det ligegyldigt. Ellers bliver sikkerhedsrådet med det berømte ord: irrelevant.

Og dét synspunkt er jeg meget øm overfor. Og jeg synes at der er meget rigtigt i det. Så hvis man – som jeg – ønsker at Sikkerhedsrådet og FN skal spille en stor rolle, så er man selvfølgelig også nødt til at kræve at landene retter sig efter Sikkerhedsrådets vedtagelser. Og derfor: den del af presset mod Saddam Hussein, som  har at gøre med at han skal rette sig efter FN – den står jeg helt bag. Den synes jeg er rigtig – og det  tror jeg også den europæiske offentlighed synes. Dér hvor vandene deler sig det er: jamen, behøver dét føre til krig nu? Kan det pres imod ham – som giver resultater – kan det ikke fortsætte? Og så kan vi måske få et fredeligt resultat ikke om 14 dage, men måske om 4 måneder eller om 2 år.

CBK: Men hvem afgør så dét? Fordi der er jo nogle der vil sige – og det er mit indtryk at det er din holdning,  og måske den danske  og europæiske holdning, at det i sidste ende er FN (med nu de dér imperfektioner som den organisation nu har) hvad FN siger, hvad der er flertal for i FN – det er det, der gælder. Og jo mere demokratisk FN udvikler sig, jo finere bliver det, osv. Dvs.: FN er det tætteste man har på en neutral instans, derfor er det FN der bestemmer.  Men Danmark skal vel alligevel tage stilling selv?  Vi kan vel ikke vente på  hvad FN siger, vi har jo trods alt også en enkelt stemme dér.  Hvornår mener du at nok er nok?

HELVEG:  For at dette spørgsmål skulle være helt fair, så skulle jeg have tilgang til at snakke med Blix – og alle de andre våbeninspektører. Og have førstehånds-information om hvad sker der faktisk: Holder han os for nar? Er det i virkeligheden det, der sker?  Eller er der seriøse muligheder for at gøre virkelige fremskridt? Den tilgang til viden har jeg ikke. Men for mig er spørgsmålet om Sikkerhedsrådets  sanktionering fuldstændigt afgørende i den her sag. Hvis Sikkerhedsrådet kommer frem til  – efter kortere eller længere tid – at nu er Sikkerhedsrådets tålmodighed med Irak ovre, og nu er vi nødt til at skride til handling: ja, så ville jeg anbefale at så  skal Danmark bakke op om sådan en beslutning i Sikkerhedsrådet.

                                                                                 NÆSTE SIDE

TILBAGE

TIL FORSIDEN

 

Foto: Folketinget