|
|
|
9. Fogh's underskrift på brevet af 30.januar
|
CBK: Men når nu VK-regeringen gjorde det som den gjorde, ikke, altså underskrev det her brev til støtte for den amerikanske linie under en eller anden form, for nogle uger siden… Hvis man lægger beslutningen op til Sikkerhedsrådet, som du siger, så er det jo Frankrig, i virkeligheden i vid udstrækning, der kommer til at sidde og bestemme hvilken vej det skal gå. Er der noget galt i at man siger, ”nå, men, den internationale retsorden og selv FN’s vilje er kun en refleksion af de enkelte nationalstaters vilje, sådan lagt sammen på en eller anden mere eller mindre retfærdig måde, og her kan det også Danmarks mulighed at melde sig så at sige lidt klarere under den amerikanske fane – som vel er det, regeringen gør. Eller hvad? Er der noget galt med den politik?
HELVEG: Det var ikke VK-regeringen, der gjorde det – det var Statsministeren, der gjorde det: det var ikke forelagt regeringen, endsige Udenrigspolitisk Nævn. Havde det været forelagt dér så er jeg sikker på at Statsministeren havde fået det råd at han ikke skulle skrive under. Men det var et indlæg i debatten som klart tog stilling for – skal vi sige: det amerikanske standpunkt.
Det, der generede mig med det var ikke så meget indholdet i hvad der stod i brevet af 30.januar; for det stred ikke imod hvad der stod i dem fælles EU-erklæring blandt de 15, som kom d.27.januar. Bortset fra en enkelt ting: det stod i henvendelsen af d.30.januar at våbeninspektørerne skulle fortsætte deres arbejde. Détte, som unægteligt ikke er nogen detalje men dét, det hele handler om, var udeladt i den erklæring som Statsministeren underskrev - men var indeholdt i EU-erklæringen. Det egentlige problem ved den erklæring var: at det var at blotlægge splittelsen fuldstændigt nøgent.
Og jeg synes det var meget uklogt – at 5 af de 15 EU-lande dér d.30.januar kommer med en henvendelse, som fortæller amerikanerne: europæerne er helt splittet. Og der er fem af dem her, som står frem og siger: ”Vi er med jer”. Og Blair kunne have denne her ’reklame’ med i lommen (da han skulle mødes Bush dagen efter den blev offentliggjort) og sige – ”der kan du bare se Europa står bag mig - og står bag dig - og på med vanten!”
Det var det politiske indhold i den erklæring. Så kan du sige – omvendt: jamen, overlader vi det så i virkeligheden ikke bare til Frankrig at bestemme på vore vegne? Og jeg vil så føje til: og Rusland og Kina? Det kan man godt sige – men FN-sikkerhedssystemet er jo bygget sådan op at der er 5 medlemmer, der har vetoretten og hvis tilslutning er nødvendig. Og der er jo også et pres på Frankrig og Rusland og Kina i den her sag, nemlig det pres at hvis DE opfører sig på en sådan måde, at kæden springer af; trækker det for vidt; obstruerer hvad der er rimelige procedurer – ja, så MISTER sikkerhedsrådet sin værdi, også for Frankrig selv. For hvis Sikkerhedsrådet mister sin værdi, sin relevans, så gør det det altså også for Rusland og for Kina og for Frankrig. Og da det er for disse lande Sikkerhedsrådet er meget vigtigt som instrument for deres udenrigspolitik, så er de altså også nødt til at tage hensyn til dét.
Foto: Folketinget
