CBK: Når du nu siger at det er vigtigt at EU skal forsøge (a) at undgå en splittelse, (b) at dække den til hvis den er der. Ikke? Hvis det er det, du giver udtryk for? Så kan man vel sige – ”jamen, den situation vi har, hvis vi nu tager det større perspektiv: hvad er det, der er ved at foregå her? Der er nogle, der siger: Det her kunne være starten på Tredje Verdenskrig; hvis det her går galt, så kan det bringe den arabiske verden mod den vestlige, så kan vi se en konflikt, hvor vi altså har det her, som  vi jo er nogen, der har håbet at undgå:  nemlig at det bliver den ene verdensdel mod den anden,  det dér rædselsvækkende perspektiv

Kan man ikke sige det, at der er en vis idè i at der mellem de vestlige lande og de vestlige institutioner, mellem Storbritannien og Tyskland, mellem Europa og USA, mellem EU og NATO og FN, i virkeligheden er en vis kløgt i at undgå alt for klare linier? Fordi hvis man står meget samlet og står som en meget massiv blok – Europa og USA om en eller anden given linie – så vil man også helt naturligt blive oplevet på den måde i resten af verden. Altså er der ikke en vis idé i at der kan røres lidt i gryden, sådan at linierne måske ikke er helt klare? Vi kan se fx et land som Tyrkiet,  som står i en situation hvor der er  magtinteresser og konflikt. Det er nok meget godt for Tyrkiet  at det er NATO, man taler med og ikke USA. Det er nok meget godt at der er – så at sige – flere niveauer at handle på. Er der ikke en fare for  hvis man bestræber sig på at nå enigheden, at man så risikerer  at trække de her konflikter ud i nogle tilspidsninger, som man ellers kunne have undgået?

HELVEG: Jo, men det er nok også fordi det jeg siger her, det kan så nemt misforstås. Hvad jeg siger er ikke at staterne i deres omgang med hinanden skal undlade at sige hvad de mener til hinanden. Det skal man gøre. Men man skal gøre det på en måde så man ikke besværliggør modtagelsen af budskabet.  Jeg er stor tilhænger af - også i udenrigspolitik som i indenrigspolitik - dét, der med et godt amerikansk udtryk hedder plain talk – lad os sige tingene som de er. På dansk siger vi: kalde en spade en spade. Det synes jeg er helt i orden – det hører til i udenrigspolitik. Det er vigtigt for at undgå misforståelser.

Men  man skaber på den anden side store, store vanskeligheder hvis  man går ud over  dette med at kalde en spade en spade og begynder at kaste skældsord efter hinanden, rubricere hinanden. Det hører ikke til – og det er heller ikke det,  det betyder at tale kontant til hinanden, det er ikke dét. Det er ikke at tale kontant til Tyskland at sammenligne Tyskland med Cuba og Libyen. Det er meningsløst  – så er vi nede i gadeslagsmål, ikke?  Det skal man undgå – og  det synes jeg faktisk at aktørerne har en stor forpligtelse til at prøve at undgå. For så at binde den sidste knude om  netop brevet  d.27.januar: hvad jeg personligt havde så meget imod det, det er at man den ene dag skriver under på en erklæring – de femten. Og så et par dage efter skiller sig ud i en lille flok af fem, og vil være mere - sådan – amerikavenlige end alle de andre.

CBK: Hvad er motivet?

HELVEG: Jeg ved det ikke. Men jeg ved – herindefra, i det daglige, i Folketinget, at hvis man er blevet enige om noget med nogen den ene dag, og så nogle af dem man er blevet enige med den ene dag den næste dag går ud og siger noget, der i virkeligheden underminerer det, man blev enige om i går, jeg mister jeg respekt for de pågældende.

CBK: Så er det ikke plain talk?

HELVEG: Det er det ikke.

                                         NÆSTE SIDE

TILBAGE

TIL FORSIDEN

 

Foto: Folketinget