21. maj 2004 | 2. kvartal                                                                                < >

           

 

Morten Spenner arbejder med hedge fond investeringer hos International Asset Management i London (www.iam.uk.com).  Efter uddannelse paa Oxford University (Philosophy, Politics and Economics) og London School of Economics (International Relations) var han aktiv indenfor 'mergers and acquisitions' i en årrække hos Putnam Lovell Securities. Han har skrevet artikler om investeringer for en række internationale udgivelser; og hans andre interesser omfatter international miljøpolitik og arkitektur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   
4. Spenner: TDC efter monopoltiden

SPENNER. Teorien om naturligt monopol beskriver en industri, hvor faste kapitaludgifter er så høje, at det er uprofitabelt for mere end een virksomhed at konkurrere indenfor industrien; det naturlige monopol er desuden ofte af en størrelse, der giver mulighed for stordriftsfordele. Har TDC skabt mere værdi - generelt og ikke kun for aktionærerne - som aktieselskab end virksomheden kunne have gjort som statsejet monopol?

DYREMOSE. TDC er i dag 100 pct. privatejet. Det vil sikkert komme som en overraskelse for de fleste, at Danmark er ét af kun fem lande i Europa, hvor staten ikke længere har en aktieandel i det tidligere tele-monopolselskab. De fem lande er Storbritannien, Spanien, Irland, Italien og altså Danmark. Billedet er markant anderledes i de øvrige europæiske lande. Det gælder f.eks. Norge og Sverige/Finland, hvor staten fortsat er den kontrollerende aktionærer. TDC er en del af det frie marked, og hvis krisen kradser, kan vi ikke gå til den danske stat for at bede om hjælp. Det tror jeg er en fordel. TDC er et eksempel på, at en velovervejet og veltilrettelagt privatisering af et statsmonopol gavner både kunder, aktionærer og medarbejdere. Teleliberaliseringen har banet vejen for bedre produkter, flere valgmuligheder og nogle af de absolut laveste forbrugerpriser i OECD.

Konkurrencen har også medført en produktudvikling og en forbedret service, som man sandsynligvis ikke ville have fået, hvis man ikke havde gennemført liberaliseringen og privatiseringen. Vi har alene i de seneste fem år investeret omkring 23 milliarder kroner i den danske teleinfrastruktur. Jeg tillader mig at tvivle på, at staten ville have været villig til at foretage den slags investeringer. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Danmark ikke havde været førende på bredbånd og ikke havde haft nogle af de absolut laveste priser på telefoni, hvis man ikke havde igangsat liberaliseringen og privatiseringen.

SPENNER. Hvornår kommer der, rent økonomisk motiverede, europæiske kæmpefusioner blandt de tidligere eks-monopoler som telefoni-, post-, fly-, og energiselskaber? Hvornår vil man kunne bryde de politisk bestemte, nationale 'rammer'?

DYREMOSE. Som spørgsmålet i sig selv lægger op til, så er grænserne for såkaldte kæmpefusioner i et vist omfang politisk definerede, og dermed vil den politiske udvikling i vidt omfang være bestemmende for, om man kan realisere den slags fusioner. Personligt tror jeg, der vil gå en rum tid før tyskerne og franskmændene er parate til at opgive deres indflydelse på f.eks. el-sektoren i deres respektive lande. Historien er anderledes mere positiv inden for telekommunikationsbranchen. De nationale rammer er allerede sprængt. Fx er Telia og Sonera fusioneret til TeliaSonera, og de fleste er formentligt stødt på engelske Vodafone og tyske Telekom på rejser i udlandet. TDC er resultatet af politisk mod til at privatisere et monopol, og det er en af hovedforklaringerne på, at TDC har haft styrken til at vende blikket mod udlandet. Siden vi i midten af 1990'erne påbegyndte en offensiv international strategi, har vi oplevet stor fremgang i udlandet og er i dag repræsenteret i adskillige europæiske lande. I 2003 stod de udenlandske aktiviteter for ca. 55 procent af TDC's omsætning.

SPENNER. I England var der næsten lige så mange, der aktivt stemte (via mobiltelefon) i "Big Brother"-tv-programmet, som ved lokalvalgene. Hvad er din holdning til den nye form for "digital-demokrati", dvs. den eksplosion af situationer, hvor forbrugerne/borgere "træffer beslutninger" via deres sms-mobil/kabel/internetforbindelse?

DYREMOSE. Informationsteknologi opfattes af nogle nærmest som et mål i sig selv. For TDC er det alene et middel, der kan forenkle processer og relationer, og fungere som et glimrende supplement til allerede eksisterende kommunikationsformer. Borgerdeltagelse og demokrati er et oplagt område, hvor IT kan bidrage til at øge befolkningens mulighed for at blive hørt og få indflydelse.

Hvorvidt demokratiet skal udvikles af den vej, er det op til politikerne at afgøre. Men såfremt en sådan vision skal realiseres er sikkerheden omkring den valgte løsning altafgørende. I februar 2003 blev TDC valgt som statens leverandør af digital signatur. Signaturen bliver allerede anvendt på forsøgsbasis som ramme for projekter, hvor IT og demokrati går hånd i hånd. Jeg ser det som et vidnesbyrd om, at teknologi ikke kan erstatte personligt fremmøde og direkte dialog, men derimod fungere som et vægtigt supplement til at bringe folk nærmere deltagelse.

SPENNER. Er den hurtige kommunikations kraftigt stigende kvantitet lig med en voldsom dalende kvalitet?

DYREMOSE. Nej. Ved årsskiftet 2003/2004 var der 46.067.743 aktive servere på verdensplan, og udbuddet af elektronisk kommunikation har sandsynligvis aldrig været større. Når udbuddet er så stort, vil der selvsagt både være informationer af høj kvalitet og af mere tvivlsom karakter. Det er uundgåeligt. Derfor er det også nødvendigt, at vi er opmærksomme på hvorledes internettet kan bruges og misbruges. I TDC har vi f.eks. lanceret TDC Net filter, der kan hjælpe forældre med at sikre deres børn mod at blive eksponeret for f.eks. porno eller rå vold.

Ikke desto mindre hersker der for mig ingen tvivl om, at informationssamfundet er en positiv udvikling, der generelt fører til mere og bedre viden for stadigt flere. Informationssamfundet stiller dog store krav til den enkeltes evne til at sortere i de uendelige mængder af information, som internettet rummer. Internettet er en guldgrube af information og kommunikation, og mulighederne for at få adgang til viden, som man tidligere var afskåret fra, er større end nogensinde. Det er ikke mange år siden, man måtte føle sig meget alene, hvis ikke man interesserede sig for fodbold eller håndbold. I dag giver internettet mulighed for at dyrke praktisk talt alle interesser, og via internettet kan man sågar mødes med andre, der deler ens hobby, og det på tværs af nationale grænser, alder, kultur og religioner.

ARTIKLENS FORSIDE

                                                                     NÆSTE SIDE

TILBAGE