21. maj 2004 | 2. kvartal                                                                                < >

PARELLO-PLESNER. Hvad skal forhindre europæiske erhvervsskandaler? Hvad skal lovgiverne gøre og hvad skal firmaerne selv gøre for at forbedre situationen? Parma, byen der fik EU's fødevareagentur i julegave, men samtidig mistede sit største fødevarefirma, Parmalat. Til gengæld fik EU sin hidtil største erhvervsskandale. Er det et enkeltstående tilfælde, eller toppen af et isbjerg? En sammenligning: USA reagerede hurtigt på Enron-skandalen. Sarbanes-Oxley loven satte nye standarder for regnskabsførelse og revision. Er vores regler tilstrækkelige eller er det firmaernes moral der skal styrkes?

DYREMOSE. Set udefra virker det, som om amerikanske virksomhedsledere har været udsat for et stærkt og til tider usundt pres for at leve op til budgetter og forudsigelser. Det forhold, kombineret med, at det amerikanske system er et et-strenget system, der tillader arbejdende bestyrelsesformænd, har betydet, at kontrollen med ledelsen i virksomhederne hidtil har været mindre end i Danmark. Herhjemme har vi i en årrække haft et to-strenget system, hvor bestyrelsen ansætter, vejleder, kontrollerer og afskediger direktionen.

Ikke desto mindre er det værd at notere sig, at Enron-skandalen har ført til europæisk selvransagelse. Europa-kommissionen barsler bl.a. med skærpede krav til selskabernes revision. Det er for tidligt, at afgøre hvad der konkret kommer ud af det initiativ.

I USA har man af oplagte årsager reageret hurtigt efter Enron-skandalen. Sarbanes-Oxley-loven er det mest velkendte svar; en lov, som TDC også er omfattet af, da vi er noteret på Børsen i New York. Vi er glade for at være i front på området og har en forventning om, at det vil inspirere til en form for best practise-model.

TDC har altid været optaget af god selskabsledelse, og både bestyrelsen og jeg har fra starten valgt at imødekomme Nørby-udvalgets oplæg om god selskabsledelse. Vi er overbeviste om, at god selskabsledelse er væsentlig for udviklingen af en moderne virksomhed. Allerede i 1998 tog vi i TDC selv initiativ til at formulere vort eget bud på god selskabsledelse i form af vor visionsmodel, og vi opfylder i dag langt størsteparten af anbefalingerne fra Nørby-udvalget.

PARELLO-PLESNER. For ti år siden, i monopoltidens glade dage, kunne et teleselskab leve af fastnet. Så kom liberaliseringerne, men heldigvis også mobiltelefoni, der kunne fylde pengekassen på ny. I dag kan telefoni i større og større grad kombineres med digitale og internetløsninger. Der er vel egentligt lidt af et arkaisk levn, at telefoni til stadighed sælges adskilt fra andre former for kommunikation. Kan det ikke integreres i andre kommunikationsformer, der bliver mere og mere interaktive; digitalt TV, internet? Derfor spørger jeg: hvad laver TDC om ti år? Hvad for et type firma er det og hvilke produkter sælger I?

DYREMOSE. Den klassiske telefon er stadig garant for forsyningssikkerhed og høj samtalekvalitet. Og det er min forventning, at den har mange gode år foran sig endnu. Men allerede i dag leverer vi i høj grad integrerede løsninger, hvor almindelig fastnettelefoni leveres i sammenhæng med andre former for kommunikation, såsom internet, mobil og senest IP-telefoni. Kabel-tv giver i dag også en mulighed for hurtigt bredbånd, ligesom mobiltelefonen er ved at udvikle sig til det mobile bredbånd. TDC har høstet fornemme priser og anerkendelse for udviklingen af Duét-svar, som netop er integrationen af fastnettelefoni og mobiltelefoni. Men det er rigtigt set, at fremtidens forretningsmodel i høj grad findes i en stadig større integration af de forskellige kommunikationsformer. Vi arbejder aktivt for at realisere den synergieffekt, der er forbundet med en sådan teknologi-integration.

ARTIKLENS FORSIDE

                                                                     NÆSTE SIDE

TILBAGE