ark og ulands

 

 

 

Hvorfor gik ænderne over gaden?

CBK: Lad os lige prøve at sætte – før vi går videre ift. EU – det, der skete dér, sidste forår, med den udenlandske presse umiddelbart efter valget, med Per Stig Møllers optræden i HardTalk på BBC World osv., ikke, altså den dér som vakte en vis opmærksomhed herhjemme, ikke: vi er ikke vant til den type opmærksomhed, må man sige…

LF: New York Times var jo også ude med riven. Det var hele vejen rundt.

CBK: Hvad skete der dér i det dér halve år? Altså, røg vi ind i sådan et Østrig-spor? - jvf. Østrig-sanktionerne - har der været en sensitivitet i Europa eller på de dér internationale journalist-niveauer de sidste par år omkring dét der spectre? (genfærd, red.)

LF: Det var der i hvert fald i foråret, og selvfølgelig også lige efter regeringen kom til. Der var der i international presse, men også i internationale forskerkredse, hvor jeg jo så optrådte mange gange til store kongresser ifbm. jo, at ’nu skulle Danmark have formandskabet’ og så skulle man jo så have en dansker ind at forklare hvad ville Danmark osv. Og det var altså aggressivt, og det var altså at tingene blev sådan lagt… kom lige efter hinanden, altså: Le Pen, Jörg Haider og Rasmussen og ... så stoppede det jo så.

Jeg var så i USA sidste år, i foråret, og der var det jo altså også slående, når man sådan læste amerikansk presse og man også så amerikansk tv (okay, nu skal man så vel ikke opfatte dét som værende noget sandhedsvidne – at sidde at se Fox TV, som jo mildest talt jo er… er temmelig sådan meget på den ene side af det politiske spektrum), men dér kunne man jo sidde og se politiske debatter, hvor der så løb denne her tekst forneden: The Rise of Fascism. Og så sad de dér fire gamle mænd omkring et bord og diskuterede: ”det var da også skrækkeligt, at nu er fascismen kommet tilbage”. Henry Kissinger var fremme og sige, at vi alle sammen hadede jøder, osv. osv.

Så man kan sige, det var ikke kun Danmark, der var med i denne her diskussion, men jeg synes det var interessant at Danmark pludselig så blev fremhævet – og New York Times havde den jo også fremme: hvor man så netop sagde, altså, var inde på det her med politimanden og ænderne. Og der skete der altså så et skift - som man jo så nok også kan se generelt – at  der så også er sket et skift i europæisk politik: nu er der jo også kommet skift i Holland. Så man kan sige  den diskussion ebbede på en eller anden måde også ud, men man kan sige at ved at man havde det her succesrige formandskab, så kom man så at sige også lettere ud af det.

CBK: Så vi er så at sige blevet fanget i to bølger, der gik i hver sin retning?

LF: Ja, det kan man vel sige. Men jeg synes på en eller anden måde, at det er i hvert fald er interessant  at have det skift med, fordi det er jo igen det der med: man glemmer hurtigt, hvordan det var i juli måned 2002, især fordi der jo nu er sket så meget andet – men jo også fordi formandskabet jo på mange måder var så intensivt.

                                                                                                NÆSTE SIDE

TILBAGE

INTERVIEWETS FORSIDE

 

 

Foto: Dansk Industri