ark og ulands

 

 

 

Fra "Ach Dänemark" til "Superhero Rasmussen"

CBK: Lykke Friis, tusind tak for muligheden for at komme her og diskutere Danmarks forhold til Europa – vi er jo kommet sikkert ind i år 2003 og har dermed altså også jo for et par måneder siden afsluttet det her meget omtalte EU-formandskab, der jo så altså af tilfældighedens veje faldt sammen med 30-året for Danmarks indtræden i EU og, ad andre tilfældighedsveje faldt sammen med Østudvidelsen. De tre ting er jo kommet til at stå, kan man sige, i et temmelig nært beslægtet forhold her det sidste halve til hele år. Lad os begynde med det indlysende spørgsmål: Var formandskabet en succes?

LF: Det mener jeg man må sige. Altså det som lå i kortene - tiden: at hvis det lykkedes at optage – afslutte forhandlingerne, skal vi nok sige – forhandlingerne med de central- og østeuropæiske lande, jamen, så ville det være en succes. Det var det, der var mottoet – de 3 E’er: enlargement, enlargement, enlargement. Alt andet var sådan set egentlig ligegyldigt. Det kan godt være, man kan pege på at sige ”jamen, det lykkes ikke rigtig med landbrugsreformen” eller – nogle siger, ”det var ærgerligt, man ikke blive enige om et fælles EU-patent, alle de her ting, men: man vidste sådan set hele vejen igennem, at hvis det lykkedes at komme igennem med udvidelsen, så ville man kunne klassificere det som en succes. Det ser man jo også med alle mulige andre formandskaber: at hvis du er i stand til at vedtage en traktat eller noget andet, jamen så vil det så blive klassificeret som en succes.

Så – det er jo også det, du har set siden hen, også i international presse: det synes jeg er meget vigtigt at sige… at der er nogle gange sådan en tendens til de rød-hvide briller og klaphatten, og man bliver så begejstret i Danmark over en begivenhed, og så rejser man til udlandet og så siger folk: ”Hvad-øh, har Danmark haft formandskabet? Det var vi ikke klar over. Der må man altså sige at international presse denne gang faktisk havde de helt store lovord fremme omkring det danske EU-formandskab. Altså, Financial Times sluttede jo af med at lave en artikel – en halv side(!) – om Anders Fogh Rasmussen, hvor de kaldte ham Superhero Rasmussen. Det var jo altså så en avis, som jo før – og det skal man altså huske på, det var jo stort set hele det internationale pressekorps, som – inden Danmark overtog formandskabet havde skrevet nogle af de mest negative artikler om Danmark meget, meget længe. Tysk presse: ”Ach, Dänemark!”

Hvordan kunne det dog være at Danmark, som jo tidligere havde været det her land hvor man jo altså ..hvor politiet, politimanden stoppede trafikken for at hjælpe ænderne over gaden og alt det dér, det dér image som Danmark havde, pludselig var blevet det der land, der førte den der forfærdelige indvandrerpolitik, og hvordan kunne man kunne man dog så også overlade formandskabet til Danmark på et tidspunkt, hvor…. Ja, hvor det nu gjaldt om at åbne Europa, og det som Danmark gjorde var jo at lukke sig selv inde. Så det var jo noget af den mest negative presse Danmark har haft meget længe.

CBK: Hvornår skete stemningsskiftet i den internationale presse efter din vurdering?

LF: Jamen, der skal du faktisk næsten helt helt frem til målstregen, altså, før du virkelig får det dér stemningsskifte. Op til, jamen, der var det jo også forbeholdene, der spillede en stor rolle. Economist – fx: ’Jamen, altså, hvordan kunne man – igen dét der med at Danmark skulle have formandskabet – et land som man jo… som jo havde fået lov til at opte ud af de vigtigste projekter i EU. Hvordan skulle Danmark så være i stand til så at guide unionen igennem denne her meget vigtige periode? Og da man så kom frem til snorene, ja, når man læser international presse, også de gennemgange der er lavet af forskellige nyhedsbreve osv., der nævner man jo stort set ikke forbeholdene, for de spillede jo ikke nogen rolle.

Man nævner heller ikke dansk indvandrerpolitik – faktisk har man mere eller mindre glemt det i den sammenhæng. Så man må jo sige at også i det perspektiv – der skal man altså huske den forhistorie… jeg oplevede den meget tydeligt, også fordi vi havde utroligt mange udenlandske journalister på min daværende arbejdsplads, Dansk Udenrigspolitisk Institut, minimum en 4-5 stykker om ugen, op til… og det var vitterligt en meget, meget konfrontatorisk holdning overfor Danmark, tenderende til det aggressive. Og set i det lys så var det jo altså en succes, fordi man fik vendt image’et fra at være skurk til så at være superhero. Og det er da der ingen tvivl om, at regeringen nok er temmelig glade for. Så må man se, hvor lang tid det så varer.

Man kan jo sige, at man ser det vel også derhen af, at Financial Times – for nu igen at fremhæve den avis – åbenbart har udviklet sådan et specielt forhold til Anders Fogh Rasmussen for konsekvent nu, når de skal finde ud af hvem der skal være Præsident for Det Nye EU, jamen så nævner de jo Mr. Rasmussen. De havde dog her i forrige uge en artikel hvor de kaldte ham sådan lidt… han mindede lidt om en robot, så helt afklaret i deres forhold til ham er de åbenbart heller ikke. Men det, der også er nyt, kan man så sige, er at du har – før Danmark overtager formandskabet - den dér med, ”kan Danmark overhovedet løfte denne her opgave?” Og så pludselig, efterfølgende, jamen sådan en avis – som jo de fleste, der følger med i EU-samarbejdet, sætter meget højt, nemlig Financial Times pludselig nævner den danske statsminister som en mulig kandidat at være præsident. Det tror jeg nu ikke han bliver, men skiftet er da i hvert fald noget man kan forholde sig til.

                                                                                                NÆSTE SIDE

TILBAGE

INTERVIEWETS FORSIDE

 

 

Foto: Dansk Industri