|
||
|
FJERDE KVARTAL 2003 |
|
5:5 DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT DOWNLOAD SOM PDF-FIL
|
5. Hvem tager telefonen?
Ærgerligt er sammenbruddet ikke mindst fordi et udvidet EU i den grad behøver en demokratisk ramme, som kan garantere at man kan skabe resultater. Eller som Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer sagde i sin berømte tale på Humboldt-universitetet i Berlin i maj 2000: ”Hvordan forventer man sig, at man kan skabe et demokrati i Europa, så længe borgerne ikke ved, hvem som træffer beslutningerne og under hvilke forudsætninger?”
Det er vel netop her hunden ligger begravet. Så længe EU er et morads og et makværk - hvor ingen ved, hvem som egentligt trykker på knappen, tager telefonen når Bush ringer, eller beslutter hvilken retning vi skal gå i - så forbliver EU-samarbejdet en fjern størrelse som de få forholder sig til, de fleste påvirkes af og massen forsøger at undgå. Konventets arbejde – processen såvel som resultatet var et modsvar på dette. Men blev negligeret af topmødet.
Så selv om sammenbruddet ikke er positivt for EU, fordi det åbner op for alt fra et EU i to hastigheder - hvor EU opdeles i et A- og et B-hold, hvor udviklingen ikke længere besluttes i fællesskab men af kernelandene, som det siden vil blive svært at indhente, selv om lysten skulle være til stede, til en opsplitning af samarbejdet, så kan man også vende begivenhederne og spørge, om det for EUs fremtids skyld ikke var bedre at udskyde alle forhandlingerne til et irsk EU-formandskab end det ville have været at presse et kompromis igennem, som ingen kunne have været tilfredse med? EU handler ikke om ét lands interesser, men om i fællesskab at sikre de mest optimale løsninger for alle. Polen, og de enkelte andre lande der blokerede for dette, tænkte udelukkende på egne interesser, og var dermed en af årsagerne til at forhandlingerne brød sammen.
Dansk Folkeparti og Junibevægelsen har som udgangspunkt været imod den nye forfatningstraktat. Dermed synes Nej-partierne og for eksempel Polens udgangspunkt at være det samme. Stædigt og uden tanke på, at det i EU ikke handler om Danmarks eller Polens isolerede interesser, men netop drejer sig om vores fælles interesser og om, hvad der er til gavn for os alle - ikke mindst danskerne og polakkerne.
UDGIVET 22.12.03 kl.10.18 AM (CET)
DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT
DOWNLOAD SOM PDF-FIL
EU's forfatning har tidligere været behandlet i RÆSONs Kommentatorserie af Nynne Bjerre Christensen (Var Jesus europæer?), Mikael Bonde Nielsen (Europæisk forfatning på vildspor), Erik Boel (EU-modstanderne er bagstræberiske), Erik Holm (Den europæiske Afhængighedserklæring) og Trine Pertou Mach (Intolerancens Europa: 'Hertil min verden går'?). Og den politiske situation i EU blev fornylig analyseret i et stort interview med Lykke Friis (Gæt hvem der kommer til middag).
|
Illustrationsfoto: EU