|
|
Til allersidst. Hvis vi skal se på denne her periode fra den første Golfkrig til nu, hvor CNN-faktoren er slået igennem. Kom udenrigspolitikken og -journalistikken til at fylde mere, også i det politiske billede? Det har jo fyldt voldsomt i debatten det sidste halve år, og mange vil sige at man i en række spørgsmål - terrorkrigen, multikulturalisme, borgerrettigheder - falder den udenrigs- og den indenrigspolitiske dagsorden sammen.
ME: Jeg mener vi som pressefolk oplever en voldsom stigende interesse for udenrigspolitik blandt læserne. Den er kommet gradvist i takt med Den Kolde Krigs afslutning, murens fald, da tingene pludselig kompliceres voldsomt. Ingen skal få mig til at sige et eneste godt ord om Den Kolde Krig, som var en forfærdelig periode, en frygtens periode, en meget mørk periode - men den indeholdt et element af forudsigelighed. Tingene lå fast: de var låst fast på en måde, som gjorde at de var på alle måder uacceptable men dog: lette at forstå. De rykkede sig ikke så hurtigt - der var ikke så mange forskellige aktører, som der er kommet siden.
Og vi har fået krige i Europa: noget, som vi troede vi var blevet foruden. Det er også noget, der har skærpet den udenrigspolitiske interesse voldsomt her i landet - ikke mindst fordi vi har haft tropper på Balkan i meget kraftigt omfang.
Endelig så har alt det, der fører op til 11.september: terrorismen, den grænseoverskridende kriminalitet, hele globaliseringen, internationaliseringen, betydet at verden er rykket tættere på Hr. og Fru Danmark. Og at det segment i befolkningen, som - i et anfald af isolationisme - mener, at dét kan man isolere sig fra, er stærkt faldende. Så jeg tror den udenrigspolitiske interesse her i landet er kommet for at blive. Og udenrigspolitikken er også blevet et meget betydeligt element i indenrigspolitikken: vi har strejfet noget af det - Irak og Europa og forholdet til USA. Og dér oplever vi jo altså at udenrigspolitiske problemstillinger kommer ind: de er med til at få vandene til at skilles - eller samles - i det indenrigspolitiske billede. Jeg tror det er en interesse, som er meget kraftig nu og som er kommet for at blive.
Og så, som indenrigspolitikken, kan blive brugt i det politiske spil på en anden måde?
ME: Helt tydeligt. Der er ingen tvivl om at mange af de indenrigspolitiske stridigheder om udenrigspolitiske emner, der kører her i landet, de lanceres og afsluttes som et led i det politiske spil. Det kræver så af os, som medier, synes jeg, at vi formår at tilbyde en dækning af de her ting, som gør at folk er i stand til at følge med og gennemskue det politiske spil. Og kunne se, hvornår det handler om realiteter - til forskel fra spilfægteri.
Portrætfoto: Berlingske Tidende
Illustrationsfotos: The White House, Reagan Foundation, Bush Presidential Library, Fragments m.fl.
|
|
|
|
|
|
|
|
