|
|
18) Ansvarlige politikere og regeringer må forstå denne skepsis og drage lære deraf. Den lære, jeg drager, og som jeg har i sinde at præsentere for mine kolleger i Det europæiske Råd, er at det ikke er en ny Amsterdam-traktat, Europa har behov for.
Det, vi behøver - og med ‘vi’ mener jeg hele Europa og ikke blot de femten lande - er en kortfattet, let tilgængelig tekst på nogle få sider, som klart beskriver Fredens Projekt.
Vi kan kalde det et Europæisk Charter - en europæisk håndfæstning indeholdende de grundlæggende elementer i den europæiske politiske kultur - frihedsrettighederne, det liberale demokrati og den sociale markedsøkonomis principper. Vi må sammen værne dette samfund. Det er disse elementer, som det europæiske projekt har til opgave at udvikle og forsvare i en verden, hvor terrorbalancen ikke mere overskygger alle mellemfolkelige relationer, men hvor den europæiske politiske kultur er truet af nationalistisk splittelse og fremmedhad og af den økonomiske globaliserings liberalistiske menneskeforagt.
19) Det er et sådant dokument - jeg er ikke bange for at kalde det et Charter for Europas forenede Nationer - som må være opgaven for den næste regeringskonference. Få sider tekst, som mennesker kan finde vedkommende og forholde sig til som europæere.
20) Men det er selvfølgelig ikke gjort med at udarbejde et sådant dokument. Fred kan ikke tages for givet som den naturlige tilstand nationerne imellem. Freden må bevares. Den må kunne forsvares. Derfor må Europas forenede Nationer - og hermed tænker jeg på alle 26 lande, de 15 plus de 11 ansøgere, eller rettere sagt de lande som skriver under på denne håndfæstning - have umiddelbar rådighed over magtmidler, som kan sættes ind, når fred og frihed måtte være truet eller når håndfæstningen brydes. Det vil være Det europæiske Råds opgave at garantere et sådant forsvar for Europas indre sikkerhed og fred.
21) Det er en opgave af denne karakter, Europa må stille sig her ved årtusindskiftet. Kun herved kan vi vise forståelse for de central- og østeuropæiske landes svære situation og skabe grundlag for vor opgave i at hjælpe dem. Kun herved kan vi afklare spørgsmålene om den europæiske politiske kulturs muligheder for at overleve under globaliseringens pres. Det vil således være et projekt, som føjer sig til det eksisterende EU som en overbygning. EU, som vi kender det i dag, må fortsætte med sine reformer og med det langsigtede økonomiske samarbejde og andre nødvendige opgaver. Projektet falder også uden for det område, som normalt omtales som EU udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den her skitserede opgave drejer sig om Europas indre fred og sikkerhed. Det er en gerning, som Europa selv må tage ansvaret for. Den ydre sikkerhed og udenrigspolitik iøvrigt vil efter vor opfattelse fortsat varetages bedst inden for NATO og i nært samarbejde med USA.
22) Jeg har her berettet om den lære, jeg har draget af folkeafstemningen. Jeg har skitseret en vision af Fredens Projekt - et projekt som kun kan realiseres, hvis det har en klar folkelig opbakning i alle Europas lande. Jeg tror på at det vil kunne lykkes at få denne opbakning, hvis vi som politikere formår at udtrykke os så klart at alle ser, hvor livsvigtigt det er. Som jeg sagde tidligere, vil jeg fremlægge disse tanker i Det europæiske Råd i næste måned. Jeg håber og tror at Rådet vil acceptere dem. I så fald forestår der en stor og vanskelig opgave. Men så vil den europæiske sikkerhedsventil have virket - så vil gårsdagens Nej alligevel have haft en positiv betydning for Europa og dermed for Danmark.
Portrætfoto:
Rigmor Mydtskov
