|
|
Der er vel også en grad af strategi og taktik i det? På de juridiske spørgsmål, som man helst ikke vil have undersøgt, siger man: "De ting er vi jo enige om", men de spørgsmål, der kan give én nogle point, der siger man "Det må vi kigge på".
DT: Og så har det selvfølgelig også noget at gøre med den måde hvorpå vores statsorganer er indrettet. Nu har vi et sæt domstole her, som er helt anderledes end den måde man gør det på i de angelsaksiske lande. Hvor dommere i Amerika undertiden vælges, undertiden udnævnes, men jo ofte er folk med en betydelig praktisk erfaring som jurister udenfor et domstolssystem, så har vi jo et meget 'professionelt' domstolssystem, som er opdraget indefra og, kan man sige, i nær tilknytning til hele statsapparatet som sådan. Og som i og for sig er indstillet på at løse opgaver på en teknisk måde - det er jo ikke et system, der er sammensat så man finder personligheder, som har været ude i det frie liv, kan man sige - og som advokater har forsvaret, kæmpet for forskellige interesser og derfor fører disse interesser med ind igen i retssalen og vil hævde domstolene som et system.
Jeg tror det danske domstolssystem ser sig selv meget som en gruppe, der har en praktisk opgave - at løse nogle konflikter - men i og for sig ikke ser det som en opgave at hævde sig som en statsmagt.
Det er meget integreret?
DT: Det er en integreret del, der har en specifik opgave at løse i det danske samfund - nemlig at sørge for at folk i stedet for at slås så går til domstolene og løser deres konflikter på den måde.
Og vel netop i det danske SAMFUND og ikke i den danske STAT? Der er vel ikke engang i Danmark en fornemmelse af, at 'vi er en del af STATEN'? Men netop, som du siger, en del af SAMFUNDET -
DT: Det tror jeg meget. Det er vel også noget, der er karakteristisk i Danmark: statstanken er vel sådan meget ved at blive afløst af 'civilsamfund'/'almindeligt samfund'. Man er ikke glad for at skulle tage ansvaret og tale med et så stort ord, som det er at sige: at STATEN jo faktisk HAR også en funktion, der skal hænge sammen. Og de politiske partier, der især måske burde stå for den tankegang - der kunne man tænke på sådan ét som Det Konservative Folkeparti – er jo også meget tilbøjelige til idag at lægge afstand til idéen om staten, som egentlig grundlæggende ansvarlig for mange ting - som det egentligt samlende i Danmark.
Det bliver jo et problem både for de anarkistiske liberalister og for de anarkistiske socialister ude på yderfløjene - ingen af dem kan kalde til kamp mod 'en totalitær stat', fordi det runger hult!
DT: Ja. Det har ændret sig helt kolossalt - det ser man også meget tydeligt. Hvis jeg tænker på den generation, som min far tilhørte - han var dommer, og jeg var ikke i tvivl om at han følte sig som en stats-tjenestemand og mente at den ret, han var et medlem af, var en del af det danske statsmagts-apparat. Der tror jeg der er mange dommere, der vil føle det helt anderledes idag - og masser af embedsmænd føler ikke på samme måde at de er ansat i staten: de er der, de løser en opgave, men de kunne i og for sig lige så godt sidde i en hvilken som helst anden del af samfundet og løse den. Staten er for mange blevet en DEL af samfundet.
I den traditionelle tankegang – i hvert fald den konservative - der vil ansvar og pligter jo hænge sammen. Men der hvor danskerne er mest optaget af deres rettigheder er de sociale rettigheder – det er ifbm. terløn og invalidepension osv.
DT: Helt åbenbart, ikke? Det har jo været, tror jeg, et enormt skred - og som jo også mærkes hos de konservative, fordi dét et jo sådan set mærkesagen: at der er symmetri mellem rettigheder og pligter. Og yderligere, synes jeg, for en rigtig konservativ, med det meget smukke princip at dén, der KAN yde meget, GØR det jo så også og HAR et tilsvarende stort ansvar. Jo mere man kan, jo dygtigere man er, jo mere man i og for sig har fået - eller har mulighed for at repræsentere – af en tradition, jo større et ANSVAR har man egentlig også overfor staten og overfor samfundet. Og dét er jo ikke noget, der længere betones meget.
Det er jo en forskel til liberalismen? Liberalisten kan sige. "Nu har jeg gjort mit, farvel, nu går jeg!" - en minimumstankegang.
DT: Jo, eller at: ’der er grænser for hvad staten kan gøre for mig’. I rendyrket form vil forskellen være at den, som kan meget og som er konservativ vil føle sig FORPLIGTET til at yde meget, også for andre. Mens man kan sige: den grundlæggende liberale vil føle sig forpligtet til at yde meget men så tænke, "Når jeg yder meget, gavner det mig selv, men ved at det gavner mig selv gavner det så også andre at der kommer noget i gang…" Man vil springe leddet med ansvaret overfor staten over.
Og der er vel den anden elementære forskel på konservatismen og liberalismen: at hos de konservative er der en stolthed i at have en udviklet, udfoldet, ”elaborate” [udførlig, forarbejdet] stat -
DT: Det er jo, i det omfang jeg prøver at skrive lidt om det, et af mine kritikpunkter. Noget af det, jeg er betænkelig ved, mht. den måde hvorpå dansk konservatisme for øjeblikket foregår, det er at jeg synes at dette ansvarselement og denne byggen-op-omkring-en-stat, som bør hjælpe, når dét er nødvendigt, og også bør bakkes op af mennesker med en stærk ansvarsfølelse - dét synes jeg er noget som det Konservative parti idag underspiller. I virkeligheden er den borgerlige politik, der føres. i meget vidt omfang mere liberalistisk end den er hvad jeg vil kalde traditionelt konservativ.
Frygter konservatismen liberalismens instrumentalisme - at man altid vil nedbringe omkostningerne: det kvantificérbare element?
DT: Det vil jeg sige. Liberalismen bygger jo på jo på et andet værdisæt end konservatismen - størst mulig frihed, hvor dét så også skaber det bedste samfund; men hvor graden af regulering bør være betydelig mindre end den konservative vil sige. Han vil mene det er nødvendigt at staten skrider ind og regulerer på en række områder - ellers kommer det til at gå for vidt. Og den tankegang tror jeg egentlig masser af mennesker har - jeg tror mere grundlæggende måske det er talentet i den måde, hvorpå de to forskellige budskaber i dag bliver fremført - end det er en grundlæggende uenighed i at De Konservative har meget at sige i det danske samfund - som gør, at det går som det gør i øjeblikket.
Portrætfoto: Københavns Universitet. Collagefoto: EU2002
|
|
|
|
|
|
|
|
