|
|
Omkring EU igen: det, man vel vil se som positivt ved den der juridificering af EU, at man opnår gennemskuelighed.
DT: Jojo, der må man sige, der er jura relativt kedelig. Det er til en vis grad ligesom ingeniørkunst og andet: det er jo regler, som er lavet for at ting skal blive nemmere og være de samme alle steder.
Men vil det blive nemmere? Hvis vi tager USA igen: hvis man skal sammenbygge de juridiske systemer for alle de europæiske lande, som jo har forskellige politiske systemer (nogle af dem HAR dårligt nok politiske systemer!) så vil man få et kaos i stedet for, så man netop får uigennemskuelighed?
DT: Men det er jo heller ikke der, vi er lige nu. Lige nu så er det jo opbygningen af disse tre søjler, det drejer sig om – hvor man er meget, meget vidt på det indre marked (hvor de store tilbageværende ændringer vel mere sådan er mentaliteten og fup rundt omkring, end det i og for sig er grundlæggende anerkendelse af hvordan tingene egentlig bør være). Så kommer de næste søjler – det politiske og det retlige, integrationen og alle disse ting. Der er det jo ikke så meget juraen, der er det jo nok så meget politik, det drejer sig om (bortset fra det retlige samarbejde hvor Danmark så har valgt at stå udenfor). Det er jo igen alt sammen noget, der skal gøre tingene lettere og enklere: der er jo ikke nogen, der i princippet vil blande sig i de enkelte landes måde at indrette deres stat på – udover at den skal være demokratisk og det er kun godt.
Men kan man forestille sig en udvikling ift. den enkelte borger, der kunne have et udestående med en eller anden myndighed, så vil der være et antal domsinstanser hvor du kan tage din sag hen og det skal alt sammen oversættes til et stort antal sprog---
DT: Det er jo ikke der, vi er. Det gør jo ikke indgreb – de nationale domstole er der jo stadigvæk. EU-domstolene, og det ændrer sig jo ikke i øjeblikket, kommer jo kun ind i billedet i det omfang der er tale om anvendelsen af en EU-regel. Der er der en mulighed for at forelægge spørgsmålet – eller man skal endda, hvis der er uenighed, forelægge spørgsmålet for EU-domstolen for at få at vide hvordan det er.
Det vi jo er meget langt fra --- det er en af de diskussioner, man har, men den er jo sådan set ikke EU-afhængig mere EU-interessant: det er diskussionen om i hvilket omfang nationale retssystemer skal bevares. Der er allerede store problemer, for der er grundlæggende forskelle mellem engelsk og kontinental ret, også dansk ret. Man overvejer så nogle harmoniseringer, men det er i virkeligheden en helt anden diskussion end EU’s forfatningsdiskussion, for den harmonisering er der ikke noget krav om, og det ligger der ikke.
Men det er jo noget, som man naturligt må diskutere, selvfølgelig, når jurister mødes. Og som vel også med rette kan diskuteres. Man kan spørge sig selv: hvad mening er der i at et antal mennesker sidder i Danmark for øjeblikket og kun læser dansk ret? Der sker jo temmelig meget og meget interessant også i juraen udenfor. Der kan man så spørge sig selv: Kan man ikke lave fx også nogle juridiske studier, der var mere internationalt indrettet? Sådan nogle spørgsmål tror jeg vil blive meget aktuelle i fremtiden, men derfra og så til at domstolene skal begynde at påkende – altså udover som man gør nu, med sager der har flere tilknytningspunkter – er der langt. Længere er vi slet ikke for øjeblikket.
Portrætfoto: Københavns Universitet. Collagefoto: EU2002
|
|
|
|
|
|
|
|
