ark og ulands

 

 

 

 

 

Dette er begyndelsen

Når det gælder opgaven med at sammenbygge udenrigs- og indenrigspolitik i forsøget på at bekæmpe terrorismen: er det så noget, vi kun lige har set begyndelsen a, og som vil fortsætte de næste 5-10-15 år?

DH: Oh, dette vil fortsætte. Dette er begyndelsen – håber jeg – på et meget samlet forsøg på ikke bare at forholde sig til terrorisme - men på at konfrontere terrorister, der anvender masseødelæggelsesvåben. Selve terrorismen er kun en del af udfordringen: koblet med masseødelæggelsesvåben udgør den en langt større udfordring. Som svar på denne udfordring må vores alliance reorganisere sine prioriteringer.

Og hvad ville de bestå af?

DH: 1] Det eksterne aspekt. Hele "Stor Mellemøsten" – eller ’Syd-vest-Asien’ – er stedet hvorfra de fleste af spændingerne i verden udspringer. Vi bliver nødt til for alvor at samarbejde med hinanden - og med partnere i de involverede lande - for at transformere og modernisere hele den region. Ikke brudstykker af den, men hele området fra Marokko til Indien.

2] Den anden side af dét er, at de trusler, der spreder sig fra "Stor Mellemøsten", truer det europæiske homeland på nye måder. Det betyder, at transatlantisk samarbejde indenfor "homeland security", eller, hvis man foretrækker det: "civil beskyttelse", er den nye interne strategiske udfordring for det transatlantiske partnerskab. Denne udfordring åbner nye muligheder for samarbejde mellem USA og EU - og giver NATO nye opgaver. Faktisk er samarbejdet mellem USA og EU måske den mest relevante transatlantiske forbindelse indenfor hele dette store område - og her vil du se at transatlantisk samarbejde fremmer europæisk integration, fx indenfor rets- og indenrigspolitik, som indenfor transportpolitik. Det er kun på grund af 11.september, og de pres for et mere effektivt samarbejde mellem USA og Europa der fulgte efter, at vi idag har en europæisk arrestordre.

Så trods det, der ligner forskelle og uenigheder, styrkes koordinationen?

DH: Et stort udvalg af nye muligheder er dukket op på grund af behovet for at være mere effektive sammen, når udfordringerne efter 9/11 skal konfronteres. "Containersikkerheds-initiativet", som blev diskuteret på Konferencen om Homeland Security i København, var et resultat af amerikansk pres, men vil nu forandre den måde hvorpå europæiske og amerikanske firmaer og regeringer arbejder. Det nye amerikanske forsøg på at lave en 'virtuel informations-grænse' rundt om hele det transatlantiske område ligger nær hjertet af uenigheden mellem USA og EU over data privacy [beskyttelse af personlige oplysninger, red.] og visa-information. Men vi vil sandsynligvis komme ud af disse diskussioner med et mere sammenhængende 'system af gennemskuelighed og beskyttelse' tværs over Atlanterhavet - hele vejen fra Riga i Estland til Honolulu på Hawaii. Der vil være nye måder at gøre tingene på - vi er kun lige begyndt at se de forandringer, der sandsynligvis kommer.

 

Men i Europa, som du nævnte, bliver det en kamp mellem EU's udvidelse - at optage Østeuropa - og så den dagsorden. Man kunne se dem ikke som komplementære men som modsatrettede.

DH: Jeg tror det er indlysende den modsætning er delvis kunstig. Det er klart i USA's interesse at have et forenet Europa. Men det er klart ikke i Europa's interesse at definere sin identitet i modsætning til USA. Jeg tror at en ting som debatten om Irak viste var, at nogle europæeres forsøg på at definere Europa i modstrid med USA vil mislykkes. En amerikansk administration vil bruge sin indflydelse til at vælte det forsøg i Europa - og få succes. Det er ikke i Europas interesse. Vores interesse er at arbejde på det her i fællesskab.

DOWNLOAD ARTIKLEN SOM WORD-DOKUMENT

UDGIVET 06.11.03 kl. 9.16 CET

ARTIKLENS FORSIDE

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto: The White House (Tina Hager)

Portrætfoto: American Institute for Contemporary German Studies, The Johns Hopkins University