-
Usbekistan i terroristernes planer
Den europæiske
unions interesse og fokus på området har altid været begrænset. Området ligger
fjernt fra de fleste europæiske lederes nethinder, og interessen er ikke
vokset efter selvstændigheden i 1991. Tværtimod har EU overladt området til
amerikanerne og russernes strategiske interesser. Den europæiske støtte til
økonomisk genopretning og transition mod markedsøkonomi har været mindre end
forventet. Enkelte europæiske firmaer opererer i Usbekistan, men bestemt ikke
på markedsøkonomiske vilkår.
Den russiske indflydelse er ganske typisk for
området. Den politiske kultur er nedarvet fra det sovjetiske imperium, og har
vist sig særdeles holdbar i de østlige tidligere sovjetrepublikker. Til
gengæld forsøger lederne i hele området at distancere sig selv fra Moskva.
Denne distancering sker ved at skabe en nationalistisk modkultur. Dette er
især tilfældet i Usbekistan, hvor man har genoplivet gamle hærførere fra
området og udråbt dem til nationale helte – selv om Usbekistan som nævnt er et
nyt land, og de gamle historiske helte ikke kan placeres i noget bestemt
område i Centralasien. Andre centralasiatiske lande forsøger at skabe et
tværnationalt samarbejde i Centralasien, inkluderende ophævelse af visumkrav,
opbygning af toldsamarbejde o.l., men indtil nu har Usbekistan holdt sig
udenfor disse forhandlinger.
Usbekistans forhold til USA er baseret på en quid
pro quo tankegang. Usbekerne lægger territorium til amerikanske baser langs
den sydlige grænse til det nordligste Afghanistan og støtter op omkring den
såkaldte krig mod terror. Til gengæld bygger amerikanerne infrastruktur
omkring baserne, og accepterer stiltiende den undertrykkelse af
menneskerettigheder og ytringsfrihed der foregår i landet. Den strategiske
værdi af de baser som er opbygget i landet har dog haft svindende værdi for
amerikanerne i takt med at de overtog kontrollen med større og større dele af
Afghanistan. Dette betyder at den amerikanske støtte til Karimov er
neddroslet.
Denne udvikling gjorde at Karimov gik imod
amerikanerne da kampagnen mod Irak kom på tegnebrættet.
Mange spørger sig selv hvorfor Usbekistan er blevet
det primære mål for den grænseoverskridende terrorisme i centralasien. Skyldes
det Karimovs støtte til vesten og accept af amerikanske styrker på usbekisk
jord efter 11. september? Dette vil være aldeles oplagt, men netop med det
nedkølede forhold til USA efter invasionen af Irak in mente, virker det
overraskende at terroristerne slår til nu. Forklaringen er nok snarere en
anden. Usbekistan har den stærkeste nationale opbygning i området, med en
velfungerende centralmagt og er følgelig det ledende land i området. Kan de
muslimske terrorister få skabt en islamisk republik i Usbekistan er
forventningen den, at de omkringliggende nationer vil følge efter i en
dominoeffekt.
Konflikten mellem styret og de muslimske oprørere
blev yderligere optrappet ved marts måneds blodige bombeangreb på Tasjkent og
Bukhara, og den deraf følgende guerillakamp i Tasjkents gader mellem
terrorister og militæret. Dette er blot endnu et tegn på de øgede spændinger i
Usbekistan. Opstanden endte med mindst 20 døde terrorister, men roen har ikke
sænket sig i de større byer i Usbekistan. Tværtimod venter mange blot på det
næste anslag af uroligheder, og frygten er iboende i hver enkelt usbeker.
Ved samtaler med almindelige usbekere er denne
frygt tydelig. Da usbekere hører at man studerer politik, og de bliver spurgt
om deres forhold til styret, tier de og udviser stor agtpågivenhed. Det er
tydeligt at usbekerne er et folk der håber på en lysere fremtid. En mandlig
borger i den gamle Khan by, Khiva, som forsøger at klare sig til dagen og
vejen ved at åbne sit hjem for gennemrejsende, udtrykker det således: ”Vi
venter tålmodigt på en forandring – enhver forandring vil være en forbedring i
forhold til situationen i dag”. Dette var det mest kritiske udsagn om
forholdene i et moderne Usbekistan, et land hvor politisk apati, frygt for
fremtiden og længsel væk er dagens orden.
UDGIVET 30.04.04 kl. 14.32 CET
DOWNLOAD SOM WORDDOKUMENT | SOM
PDFDOKUMENT
ARTIKLENS FORSIDE
RÆSONS
FORSIDE
TILBAGE
|
