|
| |
Dennis Christensen
(f.1980) blev BA scient.pol i 2003 fra Aarhus Universitet og
er nu på overbygningen. Han har specialiseret sig i forsvars-
og sikkerhedspolitik, blandt andet gennem sin bacheloropgave
om jus ad bellum og jus in bello (retten til at
gå i krig og krigens ret). Sidste sommer rejste han rundt i
centralasien. |
|
|
|
| |
|
Illustrationsfoto: Dept. of
Defense
|
-
Rodebutikken ved den sultne steppe
-
Har usbekerne Glasnost til gode?
-
Usbekistan mellem tre systemer
-
Usbekistan i terroristernes planer
1. Rodebutikken ved den sultne steppe
Usbekiske sikkerhedsstyrker skød og dræbte efter
voldsomme ildkampe 20 formodede islamiske ekstremister den 29. marts i
hovedstaden Tasjkent. Dette var en foreløbig kulmination på en årelang
konflikt mellem det autoritære styre og islamiske terrorister, hovedsageligt
fra det sydlige Usbekistan og fra det stærkt religiøse og uroplagede
Tajikistan. Det formodes at adskillige Talebankrigere er flygtet fra de
amerikanske styrkers fremmarch i Afghanistan, og har slået sig ned i det
sydlige Usbekistan og i Ferghana-dalen. Her har de sluttet sig til de
usbekiske islamiske fundamentalister, som i forvejen holdt til i området.
Der har ellers været forholdsvist roligt i det
centralasiatiske land siden 1998, hvor en serie af blodige bombeangreb ramte
Tasjkent, hvilket gav den autoritære præsident Islam Karimov en kærkommen
lejlighed til at styrke sit greb om landet, og slå hårdt ned på ikke blot
muslimske fanatikere, men også på de moderate muslimer måtte se deres
religionsfrihed blive trådt under fode.
Usbekistan er et ungt land, som reelt først opstod
i 1924, da Stalin satte sig for at drage sine egne grænser i det
centralasiatiske område. Før denne tid bestod området af forskellige områder
ledet af Khaner og omflakkende nomadiske stammer. Disse områder var ikke
begejstrede over den bolsjevistiske revolution i Rusland, og der var spredte
kontrarevolutionære opstande. I oktober 1924 blev Usbekistan skabt, men landet
skiftede udseende adskillige gange i den efterfølgende periode. Tajikistan
blev selvstændigt i 1929 og Karakalpakstan (i dag den nordvestligste del af
Usbekistan) blev føjet til landet 1936. I 1956 og 1963 overtog Usbekistan dele
af ”den sultne steppe”, fra Kasakhstan, for igen at miste dele heraf i
1971.
Denne arbitrære landedeling betød, at Usbekistan
blev en etnisk rodebutik, med usbekere, tajikere, turkmenere og russere som de
væsentligste grupper. Usbekisk kultur og sprog blev presset ned over landet
fra Moskva, til trods for at bureaukratiet fortsat talte russisk, og det var
russisk som var hovedsproget i skolerne.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE
SIDE
TILBAGE
|
|
