|
Illustrationsfoto: Dept. of
Defense |
3. Usbekistan mellem tre systemer
I dag er de ca. 26 millioner usbekere splittet
mellem 3 systemer. På den ene side den autoritære præsident og det stærkt
russisk inspirerede politiske system. Karimov forsøger at konsolidere sin magt
på samme måde, som Putin gør det i Rusland, og korruptionen i landet er
omfattende. Ytringsfriheden er stærkt begrænset og der eksisterer ingen større
medier som forholder sig kritisk til landets leder.
På den anden side eksisterer et øget ønske om
tilnærmelser mod vesten, som blandt andet gav sig udtryk i Usbekistans fulde
støtte til USA og præsident Bush’ krig mod terror (Usbekistan lægger i dag
jord til amerikanske baser, som bruges til angreb i Afghanistan), og den
langsomme opblødning af de mange handelsrestriktioner. Desuden havde
Usbekistan forhandlet om en alternativ olieledning mod vesten, som konkurrent
til den russiske linje. Disse forsøg har dog indtil nu været uden held. Den
seneste større udenlandske olieinvestering kom fra det nu krakkede Enron, og
det endte med total kollaps og tilbagetrækning af investeringerne.
Det tredje forhold som ser ud til at få større
indflydelse på det usbekiske samfund, er den stigende islamisering.
Usbekistans befolkning består af 88 % muslimer, hvoraf langt størstedelen knap
kan kaldes praktiserende. Flertallet af usbekere har et ligeså afslappet
forhold til deres religion, som de fleste danskere har det. Næsten et
århundrede med kommunistisk styre har begrænset den politiske islams
udbredelse, som ellers er fremherskende i mange af nabolandene. Den øgede
forfølgelse af muslimer, landets aktive støtte til USA's kampagne mod
Afghanistan og tilstrømningen af flygtede Taleban krigere, har medvirket til
en øget radikalisering i de stærkt religiøse områder.
Disse tre forhold er med til at polarisere en befolkning, som ellers gennem de
sidste 80 år langsomt har udviklet sig til en stadig mere homogen enhed.
Usbekerne er et åbent folk, der er stolte af en gammel højkultur, og landet
rummer nogle af de smukkeste arkitektoniske perler, som den muslimske kultur
har at byde på. Denne kulturelle rigdom og usbekernes homogenitet er under
øget pres fra ekstremister, hvad enten de er muslimske fanatikere eller
autoritære apparatnikker. Befolkningen forarmes af den siddende regerings
fortsatte misbrug af landets ressourcer, og den trues af en blodig konflikt og
mulig borgerkrig fra de militante muslimer. Mange usbekere havde håbet på en
lysere fremtid efter selvstændigheden i 1991, men den ventede forbedring af
forholdene har ladet vente på sig.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE
SIDE
TILBAGE
|
|
