|
|
Men hvis WTO kan påføre amerikanerne alle de her indrømmelser og nederlag, hvorfor kan WTO så ikke få afviklet den der europæiske landbrugspolitik?
CFB: Ja, det er jo et godt spørgsmål. Der skal vi jo kigge dybt ned i den franske folkesjæl, især - og på de amerikanske rednecks, ude i Midt-vesten, ikke? Det er jo der, man ligesom skal finde nogle af svarene på de spørgsmål. Alt, hvad der stort set er sket af reformer i den europæiske og amerikanske landbrugspolitik, er i høj grad presset igennem af Verdenshandelsorganisationen og den dagsorden, der har ligget dér. Der er sket noget - der er slet ikke sket nok, og det er en meget pinlig affære at europæerne møder op og taler om frihandel til resten af verden og samtidig har den mest planøkonomiske konstruktion, der stort set findes. Men man kan sige: på den måde har WTO virket. Hvis du kigger på reformprocessen i den europæiske landbrugspolitik, så er stort set alle reformtiltag meget nært koblet til de ting, der er foregået i Verdenshandelsorganisationen. Så det virker - det virker langsomt, fordi du har nogle meget stærke lande, europæerne primært, amerikanerne står tit lige bag ved europæerne i den diskussion, og så har du i stigende grad slagkraftige og forhandlingsdygtige ulande og andre rige lande, som presser på. Det er det, der skaber dét - så på den måde virker det, men det virker langsomt.
Nu nævner du Frankrig, men det kan trods alt ikke bare være Frankrig, det er galt med: Det europæiske landbrug må jo være en usandsynlig stærk lobbyorganisation, fordi det jo er et problemkompleks vi støder på hele tiden i alle mulige andre henseender - i forbindelse med miljøpolitikken herhjemme, fx.
CFB: Det er jo sådan klassisk politisk økonomi, det her: du har en masse forbrugere, som er dem, der kunne få gavn af det her, men de er relativt dårligt organiserede og i øvrigt møder de ikke så tit op og demonstrerer imod smørpriserne eller ostebjergene. Og så har du en lille gruppe, som får en meget, meget stor fordel, og som er meget, meget godt organiseret. Og det giver simpelthen en forkert løsning, fordi det er den lille gruppe, som kommer til at dominere, og den store, brede gruppe, som er dårlig organiseret, får ikke sine ting igennem. Så det er det, der skaber situationen - men der må man sige, de europæiske landbrugsorganisationer er selvfølgelig i defensiven nu, over hele linien. Og det er det, der også vil komme til at medvirke til at der bliver skabt nogle resultater.
Hvilken arbejdsdeling forestiller du dig der ideelt skulle udvikles mellem FN og WTO? Der ligger i det du siger at den er uafklaret i øjeblikket, ikke?
CFB: Den er uafklaret - og der er endda stridigheder, fordi man har aftaler, der er skabt med udgangspunkt i FN, som i virkeligheden strider mod de aftaler, som er lavet i WTO. Man har ikke afklaret de juridiske spidsfindigheder om hvilken aftale, der så gælder, hvis man skulle komme ud i et slagsmål. Det gælder ikke mindst på miljøområdet, hvor der jo er en række aftaler, både når det gælder farligt affald og når det gælder ozonlagsnedbrydende stoffer og når det gælder truede dyre- og plantearter, hvor man prøver at begrænse handlen. Og så har man en frihandelsaftale, der siger man skal gøre handelen mere fri!
De ting skal man selvfølgelig have afklaret. Der er nogle stridigheder, og det er der, der ligger meget i den indeværende forhandlingsrunde. WTO's dagsorden bliver bredere og bredere, hvilket jeg er en meget stor tilhænger af. Det er der mange, der er meget kritiske overfor - både dem, der er meget højreorienterede, som siger: "Uha, så får vi ikke frihandel, fordi så kommer WTO til at beskæftige sig med alt for meget - så bliver de forvirrede, så får vi ikke frihandel": Men så sandelig også dem på venstrefløjen. De er jo meget imod det, for 'Uha - WTO har noget at gøre med frihandel, så må de ikke tage sig af noget af det andet'. Så der er meget få, der støtter den brede dagsorden. Men det er den helt afgørende dagsorden for WTO - for netop at skabe sammenhæng til FN-systemet; for at få koblet de her internationale regelsæt bedre sammen.
Så på den måde kan man sige: i samspillet mellem FN og WTO er der en række stridigheder - dem skal man have afklaret. På den anden side, som sagt, så tror jeg virkelig at WTO's dagsorden er drivkraften i FN-organisationerne i meget, meget større omfang end man tror. NGO'er - og især miljø-NGO'er - fokuserer netop tit på at WTO ligesom underminerer miljøaftalerne. Jeg tror det er modsat: den dagsorden, der er skabt i WTO er den allerstørste drivkraft i miljøaftalerne - fordi man simpelthen ikke kan løse miljøproblemerne på den gamle måde ved bare at lave toldbarrierer. Man bliver tvunget ud i nogle internationale løsninger - og nogle forhandlingsløsninger i miljøaftalerne - fordi man ikke kan bruge handelsredskabet, som man kunne i gamle dage.
|
|
Portrætfoto: Friisbach.dk Illustrationsfoto: NASA
|
|
|
|
|
|
|
|
