"Amerikanerne elsker ikke frihed..."
 |
FØRSTE KVARTAL 2003: 10.marts |
|
5:9
Photo Credit: US Fish and Wildlife Service
|
|
|
"Vi har nok mere socialisme end det ser ud til"
HB: Efter Clinton-regeringens afgang skiftede det transatlantiske forhold pludselig med ét – i hvert fald set fra Europa. Europæerne har svært ved at forstå amerikansk konservatisme. Er det muligt at beskrive forskellen i politiksyn som to delvist overlappende cirkler, hvor hver cirkel repræsenterer politiksynet i henholdsvis Europa og USA?
CC: Hvad det her angår er jeg ikke den store forsvarer af det amerikanske synspunkt. Din idé om de overlappende cirkler er den god beskrivelse. Jeg mener: I har ikke de samme frimarkedsliberale som vi har, mens vi ikke har den samme slags socialisme som I har. Vi har nok mere socialisme end det ser ud til. Eftersom socialisme har været en suspekt ideologi i dette land, så er det noget man har skullet forfølge under dække af andre ting. Så meget af det bliver gennemført som hårdhændet regulering: man mobber firmaer til at følge trop med ansættelses- og sygesikringslovgivning, med skattestyrede tilskyndelser… Det ser ikke ud som om vi har en regeringsordineret sygesikring – udover Medicare og Medicaid – men skatteloven er skruet sådan sammen, at den straffer firmaer, der ikke tilbyder sygesikring til deres ansatte. Dette efterlader nogle mennesker uden forsikring, men det betyder også at regeringen udøver sin indflydelse, bag scenen, gennem skatteloven og gennem regulering, og dermed faktisk tilbyder sygesikring til 80-90% af befolkningen.
HB: Nogle journalister satte tallet til omkring 40 millioner uden sygesikring? (USA har ca. 290 millioner indbyggere, red.)
CC: Ja, det er omkring 40 millioner, som det siges ikke har sikring. Men selv hvis det antal er korrekt, så er det svært at sige præcis hvem de folk er. Mange af dem er lige kommet ind på arbejdsmarkedet og er således i en lavrisiko-kategori. Mange af dem er immigranter, hvilket giver anledning til en lang række interessante konstitutionelle problemer. Hvis et lands socialisme kommer fra indirekte regulering snarere end direkte lovgivning, så kan en person som ikke er konstitutionelt legal (en lovlig eller naturaliseret indvandrer, red.) ende med at være en slags ikke-borger. Vores system er – jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal sige det her – vi drager fordel af immigranter ved at holde dem udenfor den konstitutionelle beskyttelses rækkevidde. Så den socialisme, som er skabt gennem lovgivning, når dem ikke – hvilket den nærmest er designet til ikke at gøre: det gør dem mere økonomisk effektive. Der er en del sandhed i de venstrefløjsagtige ideer om et tvedelt samfund.
HB: …hvilket leder mig frem til hvad der ser ud til at være transatlantiske værdiforskelle – som eksempelvis de forskellige grader af tolerance overfor indkomstforskelle?
CC: Hvad angår det amerikansk-europæiske værdiforskelle, så tror jeg ikke at vi er mere vejrbidte og individualistiske end europæerne, selvom det er det vi fortæller os selv. Ligesom tyskerne ønsker at tro at de godt kan lide at arbejde hårdt. Det er bare en dyb del af den nationale mytologi. Amerikanerne elsker ikke frihed. Det er derfor man er nødt til at lede over hele Washington for at finde et sted man kan ryge efter frokost! I størsteparten af det her land har en fyr, der ejer en bar ikke ret til at give dig lov til at ryge. Hvis du har børn har du ikke lov til at køre i din egen bil uden en barnestol. Faktisk så har man ikke en gang lov til, når barnet bliver født, til at køre ungen hjem fra hospitalet indtil man har et barnesæde installeret i bilen! Det her er ikke et land der elsker frihed.
Man kan også se det op til valg, hvor man får de her auktionslignende forhold, hvor kandidater byder hinanden op med forslag til længere straffe for bittesmå forbrydelser. En kandidat siger: ”Straffen for at ryge marihuana her ligger på seks måneder, og for tre uger siden var der en knægt der røg sig høj på marihuana og kan voldtog og dræbte en pige. Jeg vil hæve straffen for at ryge marihuana til fem år!” Og så siger den anden kandidat: ”Jeg vil hæve den til ti år!”. Derfor får vi de her absurde love omkring stofmisbrug – det er altså ikke et frihedselskende land. Vi har ikke al den ulighed vi har fordi vi elsker frihed.
Der findes mange forklaringer på det, og jeg vil helst ikke være alt for simplistisk. Vores historie med race-opdeling betyder, at det her er et land som for meget af dets historie har haft en åbenbar stratifikation, med forskellige niveauer af borgerskab. Jeg vil ikke sige at dét får os til at acceptere dagens stratifikation, fordi det kunne lige så godt få os til at afvise stratifikation mere end i andre lande. Jeg er ikke sikker på hvordan det fungerer, men det kan have noget at gøre med hvorfor vi accepterer mere ulighed i indkomster. Det er ikke et svar, måske mere et forslag til hvor man kunne kigge. Et andet er integrationens historiske betydning i vores land, og den roterende mobilitet det har skabt i vores klassesystem. Alle immigrant-grupperne…
HB: …kommer ind fra bunden og arbejder sig op, det er ideen?
CC: Med nogle undtagelser: dominikanerne går det ikke så godt for nu, heller ikke for Hmong’erne fra Cambodia – og irlænderne tog det lang tid for at begynde at stige op, og de er stadig ikke kommet derhen hvor de burde være. Så man kan ikke sige at det er automatisk. En interessant metafor for den transatlantiske forskel i dén forbindelse er, at i USA siger vi ”move up the social ladder” (”at bevæge sig op af den sociale stige”, red.), mens man i Frankrig har udtrykket ”l’ascenseur social” (”den sociale rulletrappe”) – du ved hvad jeg mener: at bevægelsen ikke skulle have noget at gøre med borgerens indsats.
Der findes en tro på at disse uligheder ikke er permanent, men jeg tror, at der er en anden faktor. Du kender Frederick Jackson Turners tese om lukningen af det amerikanske grænseland (”frontier”, red.), om hvordan USA blev europæisk efter grænselandet ikke var der længere. Det er sandt i en vis betydning: der er ikke mere gratis land, ikke mere ukendt land. Men der er stadig en masse steder, der er ubeboede, og hvis det er ubeboet så er folk skideligeglade. Et eksempel: hvis du vil lave en legetøjsfabrik så vil det give noget forstyrrelse. Hvad kræver det at tjene fem millioner dollars som ejer af en legetøjsfabrik? Du skal bygge en grim bygning, fylde et område ud, ansætte 200 arbejdere som sikkert er illegale og fattige og som sådan udsat for de problemer som illegale og fattige folk har, og endelig forurene. Alt det kan du ikke gøre i en dansk landsby på samme måde som du kan gøre det 50 miles udenfor Dallas. Hvis din fabrik ligger 50 miles væk, så er der ingen der bekymrer sig om den, du kan forurene alt det du vil. Det er overvejende geografisk: vi har simpelthen bogstaveligt talt mere plads til de eksternaliteter som følger med værdiskabelse. Det her er selvfølgelig kun delvise og ukomplette svar.
foto: Weekly Standard