|
Som altid kan interviewet på sidste side (s.12) downloades som Word-dokument, fx til udprintning
FJERDE KVARTAL 2003: |
|||
6:12
|
6. Friheden og sikkerheden
I dit paper fra oktober (Frihed eller sikkerhed? Krigen mod terror og dens omkostninger) taler du om et trade-off mellem sikkerhed og frihed. Men der er skeptikere, der vil sige: "Det er ikke et trade-off, hvor jo flere frihedsrettigheder vi knægter, jo mere sikkerhed får vi. Kurven bøjer: dvs. vi kan reducere frihedsrettighederne og få mere sikkerhed indtil et vist punkt - i det øjeblik vi går mere efter bestemte mistænkte grupper i samfundet; i det øjeblik vi driver politiets magtbeføjelser ud over det punkt, så får vi MINDRE sikkerhed." Så det handler om at identificere kurvens toppunkt: alt, hvad vi gør derudover vil kun gøre folk mere sure - og skabe mere modstand. Måske fører det ikke direkte til terror, men man kunne tænke sig, at hvis staten blandede sig tilstrækkeligt meget ville folks adfærd skifte: man ville hemmeligholde bankkonti, få kreditkort der ikke kunne spores etc. Skeptikerne vil sige: man risikerer at fremmedgøre ikke bare terroristerne men en større del af befolkningen.
ADN: Ja, jeg er helt enig: man kan gå så langt, at man faktisk får den modsatte effekt. En ting at kigge på er: man kan ikke udføre et terrorangreb uden at efterlade sig visse spor. Man kan ikke planlægge et terrorangreb uden at efterlade sig visse spor. Og når man planlægger et terrorangreb, så har man brug for logistisk støtte; man skal have overført penge, man skal have indkøbt materialer, man skal kunne skjule sig mens man recognoscerer. For at kunne forhindre terrorister i at komme gennem den fase skal man have civilbefolkningens tillid. Så skal folk, der bor i området komme til politiet og sige: Der foregår noget underligt her. Det var det, man fx oplevede i Frankrig i løbet af 1990erne: når først man begynder at vide hvad man skal kigge efter - og har folks tillid - så kan man faktisk forhindre angreb før de bliver udført, fordi den nødvendige forberedelsesfase netop efterlader sig fingeraftryk. Det er klart: hvis man fremmedgør en stor del af befolkningen – og her taler vi særligt om Europas ikke-specielt-velintegrerede muslimske mindretal, for det er typisk her, potentielle terrorister vil opholde sig og have deres logistiske baser i forberedelsesfasen – hvis man fremmedgør de mennesker ved hjælp af alle mulige underlige sikkerhedsmæssige tiltag, screeninger og forskelsbehandling – så er man lige vidt. I det tilfælde, får man ikke mere sikkerhed ved hjælp af disse indgreb - så får man mindre.
Så det er et trade-off, hvor vi forsøger at blive mere sikre men faktisk bliver mindre sikre, her og nu. Der er et trade-off - det kan være mellem sikkerhed på kort sigt og sikkerhed på langt sigt. Hvis man fx kigger på USA nu, så kan det godt ske, at deres nye, strammere visa-regler og deres nye og mere gennemgående grænsekontrol på kort sigt gør dem mere sikre. Man skal jo ikke glemme at alle 19 flykaprere kom ind i USA på fuldstændigt lovlige visaer - af den årsag har man strammet meget op. I langt flere tilfælde kræves der face-to-face interview før man får udstedt visa til USA osv.
Der kan man måske sige, at de på kort sigt hæver deres sikkerhed, fordi de har mere styr på, hvem der kommer ind. Men: det viser sig også, at antallet af studerende fra den arabiske verden ved amerikanske universiteter er gået ned med ca. 30% siden de nye regler blev indført. Det er klart, at det ikke gøre USA's sikkerhed godt på længere sigt – fordi det netop er de folk der, når de vender hjem til deres lande, vil være fortalere for liberalt demokrati, progressive reformer osv. Så USA har også der et trade-off mellem sikkerhed på kort og på langt sigt. Og der er de nok gået for langt.
|
||||||||||||||||
Illustrationsfoto:
Space
Imaging