ark og ulands

 

 

 

 

 

10. Kravet om handling

Det er jo vigtigt at huske, at Bush ikke blev valgt som 'terror-præsident' - de er endt med en patriotisk præsident i en periode, hvor de havde brug for ham, men han blev jo valgt i en anden tid, uden de samme risici. Er det en forklaring på den demokratiske udfordrer Wesley Clarks popularitet? Som også kunne blive Powell til del? At amerikanerne trods alt ikke ønsker at vælge en præsident næste år som ikke kan være en troværdig figur, når det kommer til national sikkerhed. De vil gerne have en landsfader - en Eisenhower, en Wesley Clark - og ønsker ikke en Al Gore med en helt blød, demokratisk-multilateral dagsorden.

ADN: Jo, klart: sikkerhed er tilbage øverst på amerikanernes dagsorden – sammen med økonomien. Sikkerhed er helt klart et altdominerende emne i USA i de her år. I tiden efter 9/11 har det været altdominerende. Det er selvfølgelig en af årsagerne til, at Wesley Clark er blevet så populær en kandidat. Jeg tror generelt, at der er en opfattelse blandt demokraterne af, at Bush kan slås fordi der er stigende utilfredshed med den måde, han håndterer den amerikanske sikkerheds- og udenrigspolitik på: Forholdet til partnere og allierede og situationen i Irak. Der er stigende utilfredshed: problemet er bare at demokraterne, sådan som det traditionelt set altid har været, endnu ikke har formået at overbevise amerikanerne om, at de har et bedre alternativ. Amerikanerne er utilfredse med hvad de har, men tror stadigvæk ikke rigtig på, at demokraterne kan levere noget bedre.

Kan man sige at The Department of Homeland Security er lykkedes? Der kan vel siges at være to formål i at føre en antiterrorpolitik. Den ene grund er, at gøre terrorismen til et mindre problem, den anden, at man ønsker at fastholde befolkningens tillid til statsapparatet.

ADN: Symbolpolitik.

Men IKKE "image-politik", vel? Fordi man kan sige, at en forudsætning for, at det politiske system fungerer er, at befolkningen tror på staten. Den helt traditionelle retfærdiggørelse af Suverænen, Statsmagten er, at der er en ekstern fjende: det er bedre at afgive suverænitet til Kongen, at være stavnsbundet her, fordi Kongen trods alt har en hær, og derfor kan beskytte os mod tyskerne, svenskerne, eller hvem det nu er. Er det i så fald rigtigt at DHS har givet amerikanerne tiltro til deres regering - og til det, at der 'kan regeres'?

ADN: Jeg ved ikke, om lige netop DHS inspirerer til billedet og fornemmelsen af, at man er mere sikker, fordi de historier, der hovedsagligt er kommet ud i medierne omkring DHS drejer sig om de mange interne, organisatoriske problemer som omorganiseringen har givet. Så har der selvfølgelig også været lidt fokus på det her lidt latterliggjorte color code-system, hvor forskellige farver skulle indikere forskellige trusselsniveauer. Der har været temmeligt meget fokus på de mere uheldige og latterlige ting, der er kommet ud fra DHS. Fx det, at man har opfordret til at indkøbe gaffatape og plastiklagner, så man kunne lave sit eget beskyttelsesrum derhjemme.

Det mangler lidt den hobbesianske alvor?

ADN: Det gør det – der er et element af comic relief. Så jeg ved ikke om det har haft den effekt. Men man oprettede DHS fordi dets forgænger White House Office of Homeland Security, som skulle spille en koordinerende og samlende rolle for at forbedre nationens forsvar mod terrorisme ikke var stærkt nok. Der var nogle konkrete ting, fx omkring at integrere the coast guard [kystvagten], customs [told] og immigration and naturalization service [altså: grænsebeskyttelsesfunktioner] som man ikke kunne komme afsted med, fordi der var bureaukratisk modstand fra de involverede ministerier. Det var en af årsagerne til, at man oprettede DHS. Det vil sige der selvfølgelig var en idé om, at man ville få noget funktionelt ud af det, at det ville forbedre sikkerheden. Men der var jo også et krav om handling, ikke? Et krav om, at der skulle ske noget. Befolkningen ville se synlige tiltag for at forbedre sikkerheden. Så det har været en sammenblanding.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfoto:
Space Imaging