|
3. EU og det transatlantiske Homeland
Vil der i nogle europæiske lande være en
fristelse til at lægge terrorbekæmpelsen i NATO eller i FN?
ADN: Ja, det vil der måske nok være for nogle traditionelt
atlantisk-orienterede lande, som samtidig er skeptiske overfor yderligere
EU-integration. Om end jeg tror, at i de allerfleste lande er der dog en
fornemmelse af, at det her er alvorligt og at det er i EU, det ligger
mest naturligt - og derfor er det også ok at en del af det ligger dér.
Det skyldes jo også at vægten i så høj grad ligger
på de samfundsmæssige, civile measures [tiltag].
ADN: Lige netop. Det vil jo også afhænge meget af, hvad det er for et område
indenfor terrorbekæmpelsen, vi diskuterer. Hvis det er at tage ud i verden og
lukke træningslejre, så er det nok de færreste, der på nuværende tidspunkt
mener at det skal EU gøre selv. Og dér vil nok selv et land som Frankrig gå
med på, at det - i hvert fald på kort og mellemlangt sigt - er noget, NATO
eller nationalstaterne gør. Hvorimod hvis vi taler om fx retsligt samarbejde,
giver det ligesom sig selv at det ikke er et NATO-område men et EU-område.
Og dog - der lå vel fx i Hamiltons analyse, at man
netop bør bygge en form for transatlantisk samarbejdsområde?
ADN: Ja, men det vil så nok ikke ligge organisatorisk indenfor NATO - det vil
få en anden form. Som fx den banebrydende EU-USA-traktat, der blev indgået i
juni 2003 om retsligt samarbejde: den første traktat af sin art, som EU indgår
med en tredjepart. Så det bliver andre konstruktioner - andre bureaukratiske
eller organisatoriske strukturer, som det kommer til at foregå indenfor. Der
er klart, at nu hvor EU får et homeland-security-telefonnummer, idet vi
har fået en ny anti-terrorismekoordinator, vil vi sandsynligvis se at
amerikanerne vil finde det nemmere at have med EU at gøre. De er jo faret vild
i EUs organisatoriske labyrint et par gange--
Det kan man ikke fortænke dem i.
ADN: ---fx da de forsøgte at indgå Containe Security Initaitive-aftaler
med en række EU-lande. Da kom kommissionen efter dem og sagde, 'Hov-hov! Det
kan nationalstaterne slet ikke gøre - det er faktisk et EU-kompetenceområde!'
Det forvirrede og irriterede amerikanerne en hel del. Men nu hvor vi har fået
en organisatorisk strømlining - eller i hvert fald: fået ét ansigt og et
telefonnummer - der vil det være praktisk nemmere for amerikanere at
samarbejde med EU. Og det vil være oplagt at forestille sig at det her også er
noget, der vil gøre arbejdet lettere.
Så nu har Henry Kissinger med 30 års forsinkelse
fået det telefonnummer til Europa, han bad om!
ADN: Han har fået en slags telefonnummer - det er nok ikke til lige
nøjagtig den person, han havde forestillet sig, med præcis det
kompetenceområde, han havde forestillet sig.
Men en hollænder er vel bedre end ingenting?
ADN: Det er der ingen tvivl om.
Hvor meget er oprettelsen af den terrorpost
symbolsk - at man vil vise at man handler - og hvor meget er der tale om en
reel institutionel restrukturering?
ADN: Man foretager reelt set ikke den store restrukturering, men man placerer
ansvaret for det her ét sted. Det overordnede og koordinerende ansvar bliver
nu placeret. Tidligere var problemet, at terrorbekæmpelse ikke var nogens
hovedområde - der var tilknyttet en hel masse forskellige
generaldirektorater, kommissærer, ekspertnetværk og komitéer, men der var ikke
nogen, der havde et overordnet ansvar. Dét er der én, der har nu. Man rykker
ikke om på en masse i EU-systemet, men man placerer ansvaret ét sted,
entydigt, og dét vil være positivt. Men det afhænger meget af hvorledes Gijs
de Vries formår at fylde denne her position som anti-terrorisme-koordinator,
for problemet med udnævnelsen og med positionen er, at han ikke har magt til
at tvinge nogen til at gøre noget. Og han har heller ikke penge at lokke med,
for han har ikke noget stort budget.
Det amerikanske Department of Homeland Security, fx, har jo direkte autoritet
over en del af det apparat, der skal stå for sikkerheden: dvs. at den
amerikanske Secretary kan beordre folk til at gøre ting - og derudover har han
et meget stort budget, han kan bruge. Hvis han vil have stater eller regioner
til at gøre noget, så kan han sige. "Hvis I gør sådan her, får I nogle penge".
Han har $40 mia. om året. Det får vores koordinator ikke: dvs., han har ikke
magt til at tvinge nogen til noget - han har ingen penge at lokke med. Derfor
kommer det hele til at afhænge af hans politiske tæft og hans politiske
gennemslagskraft: han skal overtale folk. Og hvis det viser sig at han
er lige så god som Javier Solana, så er der ingen tvivl om at det her er en
stor, stor opgradering. Men det kommer til at afhænge af hans tæft.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE
SIDE
TILBAGE
|
