|
|
PRESSEMEDDELELSE
Anja Dalgaard-Nielsen i RÆSON | Engle, djævle og andre europæere
”Det er engang blevet sagt, at når man ser på italiensk politik, så skal man hverken kigge efter engle eller djævle - kun efter gennemsnitlige syndere.”
Hvor står Tyskland og Italien? Med Gerhard Schröders vedholdende nej til USA’s anmodninger og Silvio Berlusconis særdeles opfindsomme udenrigspolitik er de to lande trådt et skridt længere frem på verdensscenen. Baggrunden for deres strategier afsøger RÆSON i et stort interview med Anja Dalgaard-Nielsen, som er projektforsker ved Institut for Internationale Studier og hvis ekspertiser netop inkluderer USA og to af amerikanernes originale ”demokratiseringsobjekter” – tyskerne og italienerne.
De to lande har på en række punkter delt skæbne siden de sammen blev besejret i Anden Verdenskrig: Amerika blev både en befrier og en besætter. Den nationale magtpolitik blev skrinlagt til fordel for det europæiske projekt. Udfordringen fra kommunismen blev et grundvilkår i det politiske liv – og manifesterede sig i terrortruslen hos henholdsvis Rote Armee Fraktion og De Røde Brigader. Erfaringer, der alle er aktualiserede af terrorismen og den transatlantiske uenighed.
Trods efterkrigstidens mange skiftende regeringer har italiensk politik reelt været præget af kontinuitet indtil Berlusconi: ”Der har ikke været nogen reel vekslen i magten: det kom så først med Berlusconi. Med ham fik man for første gang reelt en ny politisk kraft - og det er måske også en af årsagerne til at italienerne er villige til at tilgive ham nogle af de synder, han - ganske korrekt - beskyldes for.” Trods premierministerens fadæser mener Dalgaard-Nielsen at sommerens kritik af ham og af Italien har været overdrevet: ”Berlusconi er såmænd ikke værre end så mange andre politikere - og italienerne ser det ikke som nogen katastrofe.”
Dalgaard-Nielsen afviser argumentet om, at et terrorangreb som 11.september ikke ville have rystet Europa som det gjorde USA, fordi vi har været vant til terrorismen: ”Ja, vi har haft terrorisme i Europa, men 3000 mennesker; 3000 ofre; det er trods alt i en anden størrelsesorden end hvad man har oplevet her. Dét tror jeg ville have fremprovokeret en meget stærk reaktion.”
Ifølge Dalgaard-Nielsen har omdannelsen af det tyske samfund har været så total, at landet ikke igen kan slå ind på en traditionel national magtpolitik. Hun viser dog også hvordan Tyskland ved at afslå USA’s pres har demonstreret en ny vilje til at profilere sig – og hun mener at landet nu sidder inde med nøglen til EU’s udenrigspolitik: ”Vi har nøjagtigt det samme dobbeltforhold og balanceforhold, som under Den Kolde Krig. Det vil sige at Tyskland stadigvæk står mellem Storbritannien - fortaler for det transatlantiske Europa - og Frankrig, fortaler for det mindre transatlantiske og det mere europæiske. Så hvor Tyskland nu beslutter sig for at lægge sit lod - det bliver meget dér, den europæiske sikkerhedspolitik kommer til at ligge. Den KAN godt laves uden Storbritannien, hvis det er sådan at Tyskland realiserer sit potentiale.”
LÆS INTERVIEWET NU:
Anja Dalgaard-Nielsen i RÆSON | Engle, djævle og andre europæere
Illustrationsfotos: EU
|
|
|
|
|
|
|
|
