TREDJE  KVARTAL 2003: 11. september 2003

1:12

<  >

af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Interviewet kan på sidste side (s.12) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

 
  1. Schröder og Berlusconi på verdenskortet
  2. De to nederlag
  3. USA: Bølle og befrier
  4. Tysklands tre valg
  5. Ekkoet fra Weimar
  6. Italien: Den svage stat og myten om Europa
  7. Berlusconis egentlige betydning
  8. Den gamle og den nye terror
  9. Tyskland: Håbet og fortrængningen
  10. Berlusconis fjender
  11. Tyskland: Den konstante selvransagelse
  12. Tyskland træffer valget for Europa

 

Schröder og Berlusconi på verdenskortet

Er det tilfældigt at de to lande er blevet dine felter - Tyskland og Italien?

ANJA DALGAARD NIELSEN ADN: Både ja og nej. Tyskland førte til Italien, som igen førte til USA - og det ledte alt sammen igen tilbage til Tyskland og Italien og forholdet mellem de tre lande. At jeg kom til at beskæftige mig med de tre lande bygger til dels på tilfældigheder, men når man i dag kigger på dem samlet så giver det meget god mening. Tyskland og Italien har mange træk tilfælles når man kigger på dem - ogsåi den nuværende kontekst med kampen mod terrorisme og Europas forhold til USA. Så det er ikke tilfældige lande at sammenligne.

Der er vel grundlæggende to fælles spørgsmål vi må stille til Tyskland og Italien. Dels: magtpolitikken og voldsanvendelsen - i hvor vid udstrækning har de to lande efter krigen gjort op med forestillingerne om hvad en stat er, hvad en stat har interesser og hvordan den opfører sig? Er de blevet helt ombygget? Og så sammenligningen med England og Frankrig: dér er vi VANT til at tale om sikkerhedspolitik, at betragte dem som aktører med legitime interesser - en opmærksomhed vi ikke vier til Italien og Tyskland. Er det op ad bakke at overbevise folk om at de her lande stadig har 'en national interesse'?

ADN: Nu gav den tyske kansler Schröder jo en hjælpende hånd her sidste sommer, da han pænt takkede nej til at deltage i krigen i Irak. Og Berlusconi har også gjort sit til at få sat Italien på den internationale presses dagsorden med forskellige krumspring - bl.a. har han inviteret Israel og Rusland til at komme med i den Europæiske Union: noget som vistnok ikke var clearet med resten af de europæiske regeringsledere. Så man kan sige at de nuværende statsledere i Tyskland og Italien har ligesom hjulpet lidt til hvad angår at overbevise folk om at de to lande faktisk også er store lande i Europa - og lande, som det er nødvendigt at se på når man forsøger at tænke europæisk udenrigspolitik og Europas forhold til USA.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    

 

           

Anja Dalgaard Nielsen (f.1972) er projektforsker ved Institut for Internationale Studier.

Hun er MA og Ph.d. fra Johns Hopkins University, School of Advanced International Studies (SAIS), Washington DC. Hendes Ph.d.-afhandling bærer tilen: "From Civilian Power to Normal Civilized Power – Re-Unified Germany and International Crisis Management".

I 1998 blev hun cand.scient.pol fra Institut for Statskundskab i Aarhus og hun har dertil studeret ved Università di Bologna, Italien og Ruprecht-Karls Universität Heidelberg, Tyskland. Fra maj 2000 til januar 2002 arbejdede hun som Washington-analytiker og koordinator ved the Aspen Institute Berlin.

Hun har skrevet i bl.a. Die Welt, International Herald Tribune, Weekendavisen, Politiken og Berlingske Tidende.

Flere oplysninger kan findes på IIS' hjemmeside

 

 

 Illustrationsfotos: EU