3. "In the decades before that terrible day, the terrorists conducted a series of bolder and bolder attacks in the Middle East and beyond. They became convinced that free nations were decadent and weak, and would never offer a sustained and serious response. They now know otherwise." George Bush i sin ugentlige radiotale, 13. september (http://www.whitehouse.gov/news/releases/2003/09/20030913.html). Hvad er foreløbig de vigtigste resultater af "The War on Terror"?

Det vigtigste resultat i kampen imod terror? Det er et svært spørgsmål. Jeg synes desværre, at vi (den vestlige verden) på mange måder gik i terroristernes fælde. Vi er begyndt at lukke vores åbne samfund. Der er indført for skrappe terrorlovgivninger. Der er retsløshed på Guantanamo-basen. Og vi har været splittede i Irak-spørgsmålet. Samtidig har der været terroraktioner rundt omkring i verden. Så der er en lang kamp tilbage.

Det positive er, at man afsatte Taliban-regimet i Afghanistan. Nu må vi så håber, at der bliver fulgt ordentligt op på den handling, når det lange seje træk skal tages i de kommende år.

Selvom jeg ikke var tilhænger af Irak-krigen, vil jeg da heller ikke begræde Saddam Husseins fald. Det er jo altid godt at komme af med en diktator, medmindre det blot er begyndelsen for et styre, der er værre.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Resultatet er en mere polariseret og utryg verden, hvor de værdier og frihedsidealer, som frie demokratiske samfund bygger på, trues indefra af denne ”War on Terror”. Terrorlovgivninger i USA og EU-lande truer retssikkerheden og mistænkeliggør befolkningsgrupper. Bush har for så vidt ret, når han pointerer rent militære resultater i Afghanistan, og den stærkt øgede overvågning af såvel ekstremistiske organisationer som international handel og færdsel. Omvendt kan man frygte, at den hårde kurs – ikke mindst overfor FN og den arabiske i spørgsmålet om Irak og Israel/Palæstina – øger hadet og dermed motivationen for terrorhandlinger rettet mod USA og Europa.

Troels Krarup Frandsen. CDU

Nu er selve begrebet ”War on Terror” noget af et paradoks. Dels fordi netop 11. september står som et lysende bevis på, at selv verdens største militærmagt ikke kan gardere sig mod terror, og dels fordi den krig, som amerikanerne indledte mod Irak, i bund og grund havde ganske andre motiver end netop angsten for terror.

Bush udtaler videre i ovenfor citerede tale: ”...And we will help transform Iraq into an example of progress and democracy and freedom that can inspire change and hope throughout the Middle East.”

Det lyder idyllisk, men faktum er, at Irak i disse tider er endog særdeles langt fra Bush’s glansbillede. Civile plyndres og nedskydes, lig får lov til at ligge i gaderne i flere dage, folk er bange for at bevæge sig ud og både amerikanske soldater og FN’s bygninger bliver udsat for attentater. Kort sagt; Irak er et ragnarok, hvor utrygheden, vreden og afmagten hersker. På den baggrund har krigen mod terror været en eklatant fiasko, fordi en sådan afmagt jo netop er en væsentlig motivationsfaktor for terroraktiviteter. Man er ikke gået til roden i terrorbekæmpelsen, som Bush ellers forsøger at bilde sin befolkning ind; tværtimod har man skabt en glimrende grobund for nye udfald mod ”det amerikanske imperium”.

Indtil videre har krigen mod terror kostet civile afghanere og civile irakere livet. Den har kostet amerikanske, britiske og danske soldater livet, hvorimod såvel Osama Bin Laden som Saddam Hussein stadig lever et sted derude. Man må uvægerligt spørge sig selv, om krigen har været det værd? Ingen ønsker naturligvis at holde hånden over hverken Saddam Hussein eller Osama Bin Laden, men spørgsmålet er, om USA’s form terrorbekæmpelse ikke blot styrker deres sag? Al fornuft taler for, at Irak, som det ser ud nu, med den herskende nød og utryghed vil kunne fostre nye terrorister. Det er præcis derfor, at den væsentligste kamp mod terroren ikke kan kæmpes militært men bør bestå af forebyggelse ved at udligne de voldsomme socio-økonomiske skel, som så mange mennesker dagligt lider under især i verdens fattigste lande

Signe A.E. Larsen og Carsten Stage, Min.

Terroristerne kan ikke længere føle sig sikre. De kan se, at de rædselsregimer, som de hidtil har klamret sig til, er under angreb fra den frie verden. De ved, at fjernelsen af Taleban og Saddam Hussein kun er begyndelsen på den hovedrengøring, som den vestlige alliance bør gennemføre, for at skabe en fredeligere verden. Med andre ord, er det vigtigste resultat, at terroristerne ikke tror, Vesten er handlingslammet. Godt nok handler pacifisterne som forventet - men alt i alt: Vesten slog igen!

Morten Messerschmidt DFU

Der er skabt international enighed om at terror skal bekæmpes. Ved denne gensidige forståelse mellem landene har man gjort livet væsentlig sværere for de personer, organisationer og lande, der bruger terrorisme som et led i deres ”arbejde”. De lande, der tidligere har huset terrorist træningslejre, er nu aktivt gået ind i bekæmpelsen af disse lejre og de tilknyttede terrorgrupper. Der er en ”worldwide” forståelse af vigtigheden af bekæmpelsen af terroren.

Claus Horsted, VU

Ikke just positive. Den såkaldte krig mod terrorisme har måske nok hæmmet visse grupper i at operere. Men samtidig har krigene mod Afghanistan og Irak været med til at give islamisk fundamentalistiske grupper kæmpe opbakning. Og i forhold til Irak er en af undskyldningerne for overhovedet at gå i krig blevet en selvopfyldende profeti: nemlig at Irak skulle have forbindelse til Al Qaeda. Hvad de ikke havde før, har de fået nu.

Dertil kommer at Israel nærmest har fået grønt lys til at lancere sin version af apartheid i de besatte områder. Men trods 30 års omgåelse af FN´s resolutioner, fortsætter staten Israel stadig med at oprette nye bosættelser.

Der til kommer at en række organisationer, som bekæmper regeringen i deres eget land, nu er kommet på EU og USA's terrorlister. For eksempel FARC som bekæmper den colombianske stats terror, PKK som Tyrkiet ved hjælp af statsterror har bekæmpet længe, PFLP. Uanset hvor meget en stat benytter sig af terroristiske virkemidler, bliver organisationer der bekæmper denne stat betegnet som terrorister. Enkelt personer som for eksempel arbejder for samme sag, som de nævnte væbnede grupper, men som ikke deler deres syn på måden at kæmpe på, risikerer meget nemt at blive sat i bås med dem. Det vil sige at støtte til en græsrodsorganisation der eksempelvis arbejder for et selvstændigt demokratisk Kurdistan, kan blive erlæret terrorist og ende årevis bag tremmer.

Det område som dog har lidt den største last siden 11. september, er retssikkerheden. Ikke engang en jura professor har et komplet overblik, over alle de nye love, som er vedtaget i terrorbekæmpelsens navn. Vi er ikke uenige i, at terror skal bekæmpes. Men vi vender os stærkt mod måden, den sker på. Årsagen til terrororister overhovedet har et rekruteringsgrundlag skyldes fattigdom.

Undertrykkende regimer har altid brugt begrebet "terrorister" om deres modstandere. Præcis lige som den nazistiske besættelsesmagt gjorde det under Anden Verdenskrig. Men det er de færreste der i dag ville kalde modstandsbevægelsen for terrorister.

Andre eksempler på hvordan terrorloven kan bruges, er i forbindelse med de mange store demonstrationer der har været i forbindelse med topmøder. Det at medvirke til at stoppe en international organisation i at fungere, kan betegnes som terrorisme. Altså ville de aktivister der medvirkede til blokaden af WTO-topmødet i Seattle kunne blive betegnet som terrorister.

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal og Lars Lyndorff Krelskov

Al-Qaeda er delvis smadret delvist tvunget under jorden. Osama bin Laden er på flugt. Taleban- militsens brutale styre i Afghanistan er styrtet. Der er bestemt mange positive resultater at fremvise her to år efter 11.september 2001 som flere også peger på.

På det seneste er det imidlertid som om begrebet ”Krig mod terror” bliver spændt for en hvilken som helst politisk vogn af George W. Bush eller Anders Fogh Rasmussen. De forlanger, at vi der helhjertet støtter kampen mod terror også pr. automatik skal købe deres doktriner om forebyggende krig og skylle det ned med svulstig, selvfed retorik som det der fremgår af George W. Bush’s radiotale.

Krig mod terror må også indbefatte krig mod terrorismens væsentligste årsag: Fattigdom. Den kamp taber vi, hvis borgerlige politikere fortsat skærer ned på udviklingsbistand og støtte. Den største risiko for på langt sigt at tabe kampen mod terror er at vi p.t. har en række elendige politikere af typen Bush, Fogh og Berlusconi til at stå i spidsen for den.

Kristian Madsen, DSU

Det vigtigste resultat er også det sørgeliste. På mindre end et år lykkedes det den amerikanske administration, at smadre en stærk alliance mod terror. I sin ivrig efter den irakiske olie, har Bush delt verden igen.

Efter 11. september kunne meget være opnået i kampen mod terror, men USA's enegang har nu ødelagt mere end der blev samlet i tiden efter 11. september.

Hvad er det danske forsvars væsentligste opgave i fremtiden? Hvordan vurderer du udspillene fra Forsvarskommandoen, analyserne i det nye regeringsgrundlag og rapporten fra H.H. Bruun udvalget?

Mange af ideerne i Forsvarskommandoen er fornuftige. Det har i mange år været SFU’s holdning at forsvaret skal kunne bruges mere og bedre internationalt. I Forsvarskommandoens oplæg skinner det dog igennem, at de ikke tør lægge sig ud med interessenterne, og derfor vil vi nok igen få et forsvarsforlig, hvor hjemmeværnet og værnepligten består – altså et forlig, hvor de ressourcer der afsættes til militær ikke bliver brugt mest rationelt.

Torben Kastrup, SFU

4. Hvad er det danske forsvars væsentligste opgave i fremtiden? Hvordan vurderer du udspillene fra Forsvarskommandoen, analyserne i det nye regeringsgrundlag og rapporten fra H.H. Bruun udvalget? (http://www.forsvarskommandoen.dk/tema_fsvudvikling.htm)

1 2 3 4 5 6  <  >